Kinesisk religion og livsanskuelse. Klaus Bo Nielsen

alt="Image"/>, træ og metal ) grundlæggende for den struktur, hvorunder den kosmologiske verden blev anskuet. Således fik disse forestillinger afgørende betydning for enhver form for forståelse af verden, uanset om det drejede sig om ‘videnskab’, politik, religion eller filosofi.

      Enheden af yin og yang er fremstillet i det evige ciffer for komplementær polaritet, nemlig det berømte symbol, eller metasymbol, taiji . Det må nok siges at være det mest fundamentale af alle diagrammer i Kina. Der er stadig en løbende debat om, hvornår symbolet opstod i sin standardudgave med ‘yin-fisken’ og ‘yang-fisken’, der favner hinanden i en cirkel. Yin og yang-tegnets fascination manifesteres ikke kun i det smukke design, men også i de dybe og grundlæggende tanker, det repræsenterer. I den kinesiske tradition er taiji således en grafisk repræsentation af altet; det ultimative.²⁸ Hvis man betragter yin- og yangsymbolet, kan det ses, at mængden af hvid (yang) eller sort (yin) begynder smalt og bliver bredere, hvor den hvide del er bredest begynder det sorte at fremkomme og omvendt. Det viser, at forholdet mellem yin og yang er dynamisk, og at yin eller yang i sit højdepunkt indeholder kimen til den modsatte kraft, deraf prikkerne i yin og yang-diagrammet.

      Hvis man kaster et blik på den kinesiske kunsthistorie, vil man se den overordentlig centrale rolle, de spiller i et bredt udsnit af motivverdenen. Primært som forskellige symboler, der har til hensigt at udtrykke harmoni, lykke og sundhed i form af en perfekt balance mellem de to kræfter. I over 2500 år har yin og yang-temaet i kunst og tanke øvet en dybtgående indflydelse på det kinesiske folk som en påmindelse om den foranderlige og grundlæggende natur, hvori også mennesket er placeret.

      De Fem Faser (wuxing)

      Spekulationer over yin og yangs dynamiske processer i samvirke med De Fem Faser (wuxing ),²⁹ blev en vigtig del af den kinesiske tankeverden. Ofte tillægger man spekulationerne og teorierne om yin og yang og De Fem Faser en tradition eller en gruppe af mennesker, der primært anvendte yin og yang i forhold til mange forskellige aspekter, som f.eks. politisk filosofi, mytologi, militærstrategi, spådomskunst og medicin. Yin og yangs korrelative systemer skal næppe forstås som en følge af videnskabelige eller teknologiske fremskridt men som et led i legitimationen af forskellige teorier og doktriner, der søgte at forene den naturlige verden med et centraliseret og forenet politisk system. I slutningen af De Stridende Staters Periode (475-221 f.Kr.) var den korrelative synsvinkel først og fremmest en måde at tænke på og ikke en teori. Det skyldes den grundvold, hvorpå den korrelative teori hviler, som bestod i den almindelige religiøse overbevisning om, at den menneskelige verden er en uadskillelig del af kosmos. Først senere opstår der ud af dette verdensbillede en korrelativ systematisk teori. Ligesom i mange andre gamle civilisationer var astronomi af stor betydning, fordi man mente at kunne observere og forklare menneskets verden ud fra himmellegemernes gang. Derfor var der også tilknyttet hofastrologer som rådgivere for konger og kejsere (se Major 1993, 61).

      Alle ting kan i traditionel kinesisk kosmologi ses som tilstande, styret af De Fem Faser. Således forholder det sig også med det menneskelige legemes vækst og forfald, dets sygdom og sundhed, planeternes kredsgang eller, kort sagt, verdens fysiske og spirituelle fremtoning.

      I Handynastiet under de nye politiske og kulturelle forhold ses en udpræget synkretisme mellem forskellige tankesystemer. Det er også i denne periode, at den systematiske korrelative kosmologi³⁰ får tiltaget sig en dominerende rolle. Det er et strukturelt system, der er eksemplificeret ved at kombinere yin og yang med idéen og ‘De Fem Faser’ (wuxing) eller aktiviteter. Tidligere oversatte man wuxing med De Fem Elementer (træ, ild, jord, metal og vand), hvilket dog er vildledende, fordi de er aktive kræfter og ikke substantielle elementer, som hos den antikke græske filosof, Empedokles (ca. 490-440 f.Kr.), der udviklede idéen om de fire elementer. Ligesom yin og yang er ‘De Fem Faser’ hverken kongfuziansk eller specifikt daoistisk i sin oprindelse, men de blev som et systematisk korrelativt system inkorporeret i daoismen og kongfuzianismen allerede under Handynastiet. Især i forhold til daoisme spiller wuxing-kosmologien en væsentlig rolle, og er vigtig for en forståelse af alle aspekter af daoismen under og efter Handynastiet.³¹ Selv om man ikke kan påstå, at der findes en enkelt og fælles kinesisk kosmologi, der har gjort sig gældende i kinesisk kultur, så er det dog givet, at den systematiske, korrelative kosmologi blev den dominerende opfattelse under Handynastiet og langt hen i Kinas historie.³²

      WUXINGDIAGRAM

      ARKAISK RELIGION

       Neolitisk religion

      To store floder gennemløber Kina, nemlig Den Gule Flod (Huang he) i nord og Yangzi-floden i Kinas midte. Det var ved disse flodlejer, at de første større neolitiske bosættelser fandt sted. Jorden var frugtbar og lod sig let bearbejde med primitive landbrugsredskaber.

      Den neolitiske periode begyndte i Kina ca. 12.000 år f.Kr. og varede til ca. 2000 f.Kr. Imidlertid er det først fra ca. 4000 f.Kr., at man har sikkert kendskab til større neolitiske bosættelser. Disse bosættelser viser, at der i den neolitiske periode eksisterede agerbrugssamfund, som supplerede deres livsgrundlag med jagt og indsamling fra naturen. De største koncentrationer af agerbrugssamfund er fundet lige syd for Den Gule Flod. Hovedafgrøden har været hirse, en kornsort der i Kina i flere tusinde år vedblev at være den vigtigste afgrøde. Den neolitiske periode byder i Kina på ret avanceret håndværksmæssig kunnen, lakvarer, jadeobjekter, bemalet lertøj³³ og silke var allerede dengang i anvendelse.

      I dag skelner man mellem en mængde neolitiske kulturer, der har eksisteret inden for det store område, der i nutiden udgør Kina. Der er altså ikke én neolitisk kultur, men adskillige, der hver især udmærker sig med deres særlige materielle kendetegn.

      Allerede i den neolitiske periode (før Shangdynastiet) har jade været i udbredt anvendelse i Kina. Siden 1950’erne har mere end 50 udgravninger af neolitiske bosættelser og begravelsespladser fundet sted. På disse lokaliteter er der udgravet store mængder af jadeobjekter.³⁴ De tre dominerende neolitiske kulturer i Kina, som anvendte jade, kaldes Hongshankulturen (3500-2500 f.Kr.), Liangzhukulturen (3000-2000 f.Kr.) og Erlitoukulturen (2000-1500 f.Kr.). Fra disse tre gamle kulturer stammer vores kendskab til kinesernes tidligste brug af jade. I de neolitiske fund er der oftest tale om ‘rituel jade’, som formodes at være blevet anvendt i forbindelse med religiøse riter. Endnu er deres eksakte betydning i religiøs sammenhæng uklar, men blandt de mest karakteristiske jadeobjekter er de særlige jadeskiver (bi ) og jadestave (cong ), som optræder i mange af gravene fra neolitisk tid. Sandsynligvis har disse været symboler for Himmel og Jord, men der er også andre rituelle jadeobjekter, der menes at repræsentere de fire verdenshjørner. Andre former for jadegenstande, som er fundet fra grave i denne tidlige periode, er våben, hårnåle, kamme og smykker m.m. Enkelte af disse neolitiske gravsættelser har vist sig at indeholde op mod hundrede stykker jadeobjekter. Særlig interessant er opdagelserne af de bemærkelsesværdige ‘grise-drager’, som er stærk stiliserede dyrefremstillinger i jade af et væsen, der ligner en hybrid mellem en gris og en drage. Disse op til 5000 år gamle stykker af jade er måske de første vidnesbyrd om dragens forekomst og spirituelle betydning i det kinesiske åndsliv. Figurerne synes at vise hen til en religiøs sfære bag dagligdagens foreteelser, hvilket også bekræftes af deres placering på den afdødes bryst.

      Jadetilvirkningen har nået betydelige højder, særlig i Liangzhukulturen, som har evnet at