Også forestillingen om social sundhed kan være problematisk. Selv hvis det accepteres, at opnåelse af uafhængighed og gode menneskelige relationer er et centralt område for sundhedsfremme, vil nogle hævde, at en problematik som fx social fremmedgørelse har med filosofi, politik eller kriminologi at gøre, og derfor ligger uden for sundhedsfremmeområdet.
Figur 1. A working model of health (I: Tones, K. and Green, J. (2004). Health Promotion: Planning and Strategies. Sage: London, s. 12.
Værdier og ideologi
Den oprindelige betydning af ideologi var blot det videnskabelige studie af menneskets idéer. Denne betydning er med tiden blevet forvandlet til et komplekst begreb, der inkluderer kognitive, affektive og handlingsorienterede dimensioner. Selvom ideologier er værdiladede – ofte bruges begrebet ligefrem synonymt med værdisystemer – er nutidens konstruktion af ideologi meget mere kompleks end dette. Eagleton (1991) oplister for eksempel 16 aktuelle definitioner, som ikke nødvendigvis er indbyrdes sammenlignelige. For at afklare den centrale betydning af ideologi, kontrasterer Eagleton den emotionelt ladede karakter af ideologier, som har et normativt syn på verden, med en mere ‘empirisk’ eller ‘pragmatisk’ tilgang. Der er naturligvis en tendens til, at de, der har politiske mål, beskriver deres egen ‘pragmatiske’ virkelighedskonstruktion som rationel og baseret på sund fornuft, mens modstandernes synspunkter karakteriseres som ideologisk fanatisme. Ifølge Eagleton (1991: 3) involverer dette:
[…] judging a particular issue through some rigid framework of preconceived ideas which distorts their understanding. I view things as they really are; you squint at them through a tunnel vision imposed by some extraneous system of doctrine. There is usually a suggestion that this involves an oversimplifying view of the world – that to speak or judge ‘ideologically’ is to do so schematically, stereotypically, and perhaps with the faintest hint of fanaticism.
Trossystemer og doktriner udgør væsentlige dele af ideologiens område – sammen med de associerede værdier. Guttman (2000) identificerer for eksempel følgende væsentlige etiske værdier, der ofte karakteriserer sundhedsfremmeprogrammer:
• velgørenhed eller ‘at gøre godt’
• ikke ondskab eller ‘ikke at gøre ondt eller volde skade’
• respekt for personlig autonomi
• retfærdighed
• nytte og det fælles gode
• lokalsamfundets engagement og deltagelse.
I hvilken grad disse værdier betragtes som centrale i sundhedsfremmeideologien vil imidlertid afhænge af den foretrukne model for sundhedsfremme.
Ideologi og magt
Med udgangspunkt i kapitlets fokus på empowerment er det indlysende, at individets og systemets magt er omdrejningspunkt for sundhedsfremmeideologien og centralt for udformningen af sundhedsfremmeprogrammer. Magtspørgsmål har ofte en central placering i diskussioner om ideologi, jf. fx Giddens (1989: 727):
Ideologies are found in all societies in which there are systematic and engrained inequalities between groups. The concept of ideology connects closely with that of power, since ideological systems serve to legitimize the differential power which groups hold.
Relevansen af ideologi drejer sig ikke blot om de måder, hvorved dominerende sociale gruppers magt legitimeres. Det er af større betydning for sundhedsfremme, hvordan de ‘underordnede’ grupper i samfundet afmægtiggøres (‘de-power’) af de dominerende grupper. Faktisk er den radikale ideologi, der ligger til grund for den sundhedsfremmemodel, der foreslås i dette kapitel, helt grundlæggende optaget af at styrke undertrykte sociale grupper. Ved diskussionen af fænomenet ‘falsk bevidsthed’ minder Eagleton os om de subtile og potentielt forræderiske måder, hvorpå folk kan miste magt:
The most efficient oppressor is the one who persuades his underlings to love, desire and identify with his power; and any practice of political emancipation thus involves that most difficult of all forms of liberation, freeing ourselves from ourselves. (1991: xiii)
Ideologi, diskurs og narrativ
Diskurs beskrives her teknisk som “… a pattern of talking and writing about or visually representing an event, object, issue, individual or group.” (Lupton og Chapman 1994: 38). Diskurs har sine rødder i lingvistikken: Det handler imidlertid om langt mere end blot sprog, nemlig også om tanken, der ligger bag sproget.
I overensstemmelse hermed er diskursanalyse ikke bare registrering og klassifikation af indhold eller emner. Det handler snarere om at trænge ned under sprogets eller billedernes overflade for at søge efter meninger og betydninger forbundet med bredere tros- og værdisystemer – og deres sociale og politiske kontekster. Det kan være nyttigt at identificere underordnede narrativer under den generelle diskurs.
Ideologi og diskurs – Et eksempel fra familieplanlægning. Et nyere studie af Sternberg (2002) om nicaraguanske mænds involvering i seksuel og reproduktiv sundhed giver en overbevisende demonstration af de måder, hvorpå seksualitet er socialt konstrueret. Undersøgelsen er baseret på en analyse af transskriptioner af fokusgruppeinterviews. En af de centrale problemstillinger, der blev undersøgt, var mænds involvering i familieplanlægning. Eftersom Sternbergs forskning var baseret på en analyse af sproget i mande-fokusgrupper, anvendte han begrebet diskurs i stedet for ideologi i sin analyse. Han identificerede imidlertid de fem vigtigste ideologiske dimensioner. De er udledt af de kommentarer, mændene kom med i deres gruppediskussioner, og giver eksempler på overbevisninger, forståelser og fordomme hos de forskellige kategorier af deltagende mænd. Tabel 1 nedenfor viser en oversigt over disse under de fem primære diskussionskategorier (Sternberg 2002: 256).
| 1. Katolsk diskurs/ideologi • Prævention er syndigt. • Sterilisation forhindrer en mand i at udføre sin pligt til at forplante sig. • Formålet med ægteskab er at få børn. • Det er syndigt ikke at få alle de børn, man kan forsørge. • Formålet med livet er at forplante sig. |
| 2. Traditionel patriarkalsk diskurs/ideologi • Kvinder, der benytter familieplanlægningsmetoder, vil være utro. • Hvis en kvinde bliver gravid, er det hendes skyld, fordi hun ikke har beskyttet sig. • En mand har ret til at bestemme, hvornår og om en kvinde skal blive gravid, for han betaler omkostningerne. • Sterilisation gør manden feminin. • En mand bør forlade en kvinde, der ikke ønsker at blive gravid. |
| 3. Medicinsk diskurs/ideologi • Kunstige metoder, som p-pillen, er skadelige. • Sterilisation svækker manden. • Kondomer nedsætter seksuel følsomhed. • P-pillen og spiralen er ikke sikre, troværdige metoder. • Prævention er gunstig for kvinders helbred. |
|
4. Pro-feministisk diskurs/ideologi
|