Klassificering af politisk psykologi
Der er mange forskellige måder, hvorpå disciplinen kan klassificeres, hvilket skyldes, at politisk psykologi er et interdisciplinært emneområde, der ikke i større udstrækning er gennemtænkt som et sammenhængende forskningsprogram. Politisk psykologi kan eksempelvis klassificeres ud fra en af de to moderdiscipliner: politologi og psykologi. Ved at tage udgangspunkt i politologien kan det interdisciplinære emneområde inddeles i henholdsvis forvaltning, komparativ politik og international politik. Dette bliver til dels gjort i praksis, eftersom megen forskning er dedikeret international politik. Klassificeringen er dog problematisk, i og med at udgangspunktet i politisk psykologi er individet – uafhængigt af om dette optræder i forvaltningen, i det parlamentariske miljø eller i det internationale system. At klassificere politisk psykologi ud fra den anden moderdisciplin, psykologi, giver mening ud fra den betragtning, at politisk psykologi primært handler om anvendelsen af psykologi inden for statskundskab. I den optik bør disciplinen klassificeres i personlighedspsykologi, neuropsykologi, socialpsykologi, kognitionspsykologi, pædagogisk psykologi, klinisk psykologi og psykiatri. Denne klassificering er imidlertid ikke egnet til politisk psykologi, eftersom genstandsfeltet primært er det politiske. Et udgangspunkt i den klassiske psykologiske opdeling vil derfor medføre et endnu mere fragmenteret emneområde. I denne bog inddeles bidragene i fire sektioner, der klassificeres efter to parametre: individ/masse og tanker/handling. Inddelingen sker hermed på feltets egne præmisser, da den tager udgangspunkt i de mest centrale variable (Sears, Huddy og Jervis 2003: 4).
FIGUR 3 : Klassifikation af politisk psykologi
| Individ | Masse | |
| Input: Kognition og tanker | Kognition og bearbejdning af information (sektion I) | Gruppedynamik og sociale processer (sektion III) |
| Output: Beslutninger og handlinger | Beslutningsprocesser og mentale smutveje (sektion II) | Gruppebeslutninger og massernes viden (sektion IV) |
INDIVID/MASSE
Da individet er i centrum i politisk psykologi, klassificeres teorierne ud fra, om de beskriver individet som værende alene eller en del af masserne. Sondringen mellem individ og masse er central, eftersom mennesker ofte handler forskelligt, afhængig af om de er alene eller en del af en gruppe. I sektion I og II støder vi på artikler, der søger at påvise, at den menneskelige hjerne har en række begrænsninger og er underlagt bestemte handlingsrationaler, som adskiller sig fra rational choice-teoriens antagelser og forventninger. De individuelle beslutningsprocesser og handlingsrationaler, der primært foregår i individet, er dog ikke upåvirket af den sociale kontekst. Hvis en aktør er en del af en lille homogen gruppe, er der således stor risiko for, at deres forståelse af verden konvergerer omkring en meget partikulær ontologisk opfattelse. Endvidere er der risiko for, at grupper bliver ramt af massepanik, eller at de skaber meget stærke fjendebilleder mod andre grupper. Disse emner belyses i sektion III og IV.
TANKER/HANDLINGER
Den anden parameter, hvorefter politisk psykologi kan klassificeres, er sondringen mellem tanker og handling. Eller sagt på en anden måde forskellen mellem input og output. Individer absorberer fra omverden en række input, som de gennemarbejder og forsøger at skabe mening i. På den anden side foretager individer hele tiden handlinger, som skaber et output. Denne sondring bruges bredt i politisk psykologi, da den omhandler de grundlæggende måder, hvorpå individets hjerne arbejder og menneskets handlinger effektueres. Det er hensigtsmæssigt at sondre mellem input og output, fordi der kan opstå forskellige fejlkilder i de to processer. Den kognition, som enkeltindivider og grupper gennemløber, danner grundlaget for vores beslutninger og handlinger. Med andre ord kan man ikke træffe perfekte rationelle beslutninger, hvis ikke de kognitive a priori-processer er perfekte. Hvis aktøren begår fejl i behandlingen af data, bliver handlingerne også derefter.
En skematisk inddeling vil altid være mere rigid end disciplinen, der tvinges ind i den. Der vil derfor kunne argumenteres for, at nogle af teksterne kan placeres i mere end én kategori. Pointen er, at de fire sektioner ikke bør ses som afgrænsede felter, men snarere som et heuristisk værktøj til at forstå disciplinen. Ud fra dimensionerne individ/masse og tanker/handlinger inddeles antologiens tekster i fire sektioner, der nu gennemgås.
I KOGNITION OG BEARBEJDNING AF INFORMATION
I antologiens første sektion rettes fokus mod de kognitive begrænsninger, der præger alle individer. Teksterne peger præcist på, hvor og hvornår rational choice-teorien tager fejl i forhold til dens antagelser om de menneskelige kapaciteter. Hermed danner disse bidrag grundlag for en mere realistisk, kompleks og empirisk-funderet forståelse af aktøren. Alexander George og Juliette George forklarer, hvordan opdragelsen kan have alvorlige konsekvenser for, hvordan politikere tænker senere i livet. Herbert Simon introducerer teorien om bounded rationality, hvori det ikke længere antages, at mennesker er rationelle nok til at nyttemaksimere, men nøjes med at satisficere. Hermed forstås, at aktøren ikke stræber efter den bedste løsning, men blot en løsning, som er god nok. Daniel Kahneman og Amon Tversky retter lyset mod aktørens nyttefunktion, der ikke er lineær, som rational choice-teorien antager. Kurven er derimod S-formet, hvilket resulterer i, at vores grad af risikoaversitet afhænger af fremstillingen af den konkrete situation snarere end af den bagvedliggende objektive sandsynlighed. Den S-formede kurve betyder, at vi er mere villige til at tage store risici, hvis vi står i en usikker situation med udsigt til tab, end hvis vi står i en gunstig situation. I samme tråd tager Susan Jackson og Jane Dutton fat i aktørens intuitive forståelse af en situation. Individets forståelse og handlingsmønster afhænger nemlig i høj grad af, om det betragter en situation som en mulighed eller en trussel. Målet i denne blok er altså at kortlægge, hvad individet kan og ikke kan. Herigennem skabes grundlaget for at forstå menneskelige beslutninger, hvilket er omdrejningspunktet i sektion II.
II BESLUTNINGER
Teksterne i sektion undersøger, hvordan vores hjerner, vores begrænsede menneskelige computere, klarer sig i den virkelige verden, når beslutninger skal tages. Robert Jervis forklarer, at vi minder mere om “det fulde menneske” end om “det rationelle menneske”. I sektion II’s første artikel fokuserer Jervis på konkrete mentale smutveje, der gør, at vi langtfra handler som rational choice-teorien antager. I den efterfølgende tekst anerkender Yuen Foong Khong ligeledes, at mennesket ikke er særligt kapabelt til at basere beslutninger på den bedst mulige information. Mere konkret fokuserer han på, hvordan vi reducerer behovet for information ved at benytte analogier, uanset om disse analogier egentlig svarer til den nuværende situation. Jon Krosnick og Donald Kinder undersøger, hvilke hensyn der ligger til grund for befolkningens syn på politikere. De to forfattere argumenterer for, at det afgørende er mediernes dagsordensætning, da masserne lægger relativt meget vægt på den mest tilgængelige information. Dermed bliver masserne også lette at manipulere med. I sektion II’s sidste bidrag undersøger Philip Tetlock og Richard Ned Lebow, hvordan eksperter i international politik benytter kognitive smutveje, når de skal forstå og fortolke verden og historiske begivenheder. De to forfattere argumenterer for, at den teori eksperter har tiltro til, i vid udstrækning er styrende for, hvilke ting de perciperer og vurderer som værende relevante. Det betyder, at information der er modstridende med eksperternes teori i vid udstrækning ignoreres eller vurderes irrelevant.
III GRUPPEDYNAMIK OG SOCIALT PRES
I antologiens tredje sektion skifter fokus fra individ til grupper og masser, det vil sige den interaktion, der opstår, når mennesker mødes. Skiftet fra individ til aggregering af individer nødvendiggøres af, at de empiriske fund, der danner grundlag for de