Projektet ledes af en styregruppe med repræsentanter fra de involverede institutioner. Styregruppen er ansvarlig for, at projektet følger de planer, der ligger til grund for kontrakten. I første fase bestod styregruppen af:
• Jørgen Hanghøj, kontorchef, Kontoret for Service til Børnefamilier.
• Helle Svinkløv, sundhedsfaglig konsulent, Kontoret for Service til Børnefamilier.
• Bjarne Bruun Jensen, professor og programleder, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU.
• Jeppe Læssøe, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU.
• Karen Wistoft, kandidatstipendiat, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU.
Med henblik på fase to er styregruppen udvidet med to servicechefer fra kommunens lokalcentre samt en repræsentant fra gruppen af koordinerende sundhedsplejersker.
Afsnit 2: De seks grundtemaer
Den metodiske tilgang og indsamling af data
Kapitlerne i dette afsnit om grundtemaer handler om forskellige centrale problemstillinger, der knytter sig til den overordnede projektbeskrivelse. Empirien bag dette afsnits kapitler stammer primært fra de afholdte workshops med kommunens sundhedsplejersker. Gennem de fem workshops arbejdede sundhedsplejerskerne bl.a. med følgende spørgsmål:
• Hvilke dilemmaer, konflikter og værdier møder sundhedsplejersken i sit daglige arbejde i skolen?
• Hvordan ser sundhedsplejerskens praksis ud i forhold til kommunens værdigrundlag ’Den Brugerrettede Forvaltning’ og ud fra øvrige bestemmelser på regionalt og nationalt plan?
• Hvad er forholdet mellem sundhed og værdi?
• Hvordan ses sundhed og værdier i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og behandling?
• Hvad er værdifuldt for mig, som (professionel) sundhedsplejerske?
• Hvordan værdisættes børns sundhed?
• Hvordan kan sundhedsplejersken arbejde med deltagerinvolvering i forhold til børn og unge inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling?
• Hvordan kan sundhedsplejersken arbejde med børn og unges handlinger og forandringspotentialer inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling?
På disse workshops blev sundhedsplejerskerne bedt om at udfylde et omfattende spørgeskema, der var udformet med baggrund i projektbeskrivelsens hovedproblemstillinger. Endvidere er diskussionerne på de afholdte workshops dokumenteret skriftligt undervejs. Og endelig er workshopholdernes observationer på lignende vis dokumenteret og systematiseret. Disse tre elementer udgør empirien fra de afholdte workshops
Udover de afholdte workshops er der gennemført enkelte interviews med sundhedsplejersker og elever, ligesom centrale dokumenter og bekendtgørelser er inddraget i analyserne og diskussionen.
I bilag 1 beskrives og systematiseres de indhentede data. Informanternes udsagn samles under en række ledetråde. Disse ledetråde er udformet som spørgsmål relateret til de vigtigste problemstillinger i projektbeskrivelsen. Under hver ledetråd præsenteres et antal udsagn og svar, der repræsenterer de kvalitative forskelle i materialet.
De følgende kapitler trækker på den systematiserede empiri, der i den forbindelse anvendes til at dokumentere, analysere og fortolke sundhedsplejerskernes arbejde med børn i skolen. Data er ikke direkte observation af, hvad der foregår i sundhedsplejerskernes praksis på skolerne, men sundhedsplejerskernes egne opfattelser og iagttagelser af denne praksis. Sundhedsplejerskernes udsagn bygger således på iagttagelser af anden orden. Data er disse anden ordens iagttagelser, der gøres til genstand for vores analyse og fortolkning. Når vi i bogens kapitler skriver om sundhedsplejerskernes praksis, skal det altså forstås som vores fortolkninger af, hvad sundhedsplejerskerne ser og fortæller om denne praksis – og ikke som vores egne observationer af denne praksis.
Afsnittets seks kapitler omfatter følgende problemstillinger:
• Forholdet mellem sundhedsfremme og forebyggelse i teori og praksis
• Værdier og værdikonflikter i sundhedsplejerskernes praksis
• Deltagelsesbegreber i sundhedsplejerskernes praksis
• Kommunens værdigrundlag i relation til sundhedsplejerskernes arbejde
• Sundhedssamtalen
• Marginaliserede og sårbare børn og unge
2.a. Sundhedsfremme og forebyggelse
Introduktion
Udviklingsprojektets overordnede idé er at bidrage med et nyt syn på sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen. På de afholdte workshops blev det bl.a. diskuteret, hvorvidt det giver mening at opfatte forebyggelse og sundhedsfremme som modsætninger, tilhørende forskellige paradigmer, eller om det er muligt at arbejde med et deltagerorienteret og handlingsorienteret perspektiv inden for begge områder. Diskussionen blev både relateret til den teoretiske sundhedspædagogiske diskussion og til arbejdet i praksis. Det indhentede materiale blev systematiseret og analyseret ud fra nedenstående ledetråde.
Ledetrådene i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse:
• Hvordan anvendes og italesættes begreberne sundhedsfremme og forebyggelse af sundhedsplejersker?
• Skelner sundhedsplejersker mellem begreberne sundhedsfremme og forebyggelse?
• Hvordan associerer sundhedsplejersker begreberne sundhedsfremme og forebyggelse til deres praksis og funktioner?
• Tænker sundhedsplejersker på sundhedspædagogik som en ekstra og separat funktion i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse (en dimension som kobles til og fra)?
• Hvordan ser sundhedsplejersker egne kompetencer i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse?
I det følgende afsnit beskrives pointer og temaer på tværs af det empiriske materiale. I afslutningen af kapitlet opsamles de vigtigste konklusioner, og der beskrives en række udviklingsfelter.
Diskurser inden for sundhedsfremme og forebyggelse
Den første konklusion er, at sundhedsplejerskerne refererer til den generelle sundhedsmæssige debat og i forlængelse heraf tænker forebyggelse som noget fundamentalt andet end sundhedsfremme. Endvidere lægger mange vægt på, at forebyggelse er det nemme, da det er det, de er uddannede til, mens sundhedsfremme stiller langt større krav.
”Ja, jeg tror det er vigtigt at skelne mellem begreberne. Der er tale om to forskellige ting, som griber ind i hinanden. Vi er underlagt begge dele, dels med henblik på screeningsundersøgelserne (forebyggelse) og dels sundhedssamtalen (sundhedsfremme). Desuden er det vigtigt at skelne mellem begreberne, således at jeg får lagt vægten det rigtige sted. Med det mener jeg, at selve forebyggelsen nok er det ”nemmeste” at praktisere som sundhedsplejerske, det er vi skolet til, men jeg skal lære at være bedre til at sundhedsfremme.”
”Forebyggelse tager mere udgangspunkt i ekspertviden, og sundhedsfremme tager udgangspunkt i den, man står og taler med – i menneskets behov og ønsker.”
Af diskussionen fremgår det, at sundhedsplejersker oplever, at de er godt fagligt rustede, når de arbejder med forebyggelse, mens det modsatte gør sig gældende, når det handler om sundhedsfremme. Her føler flere sig usikre på deres formåen. Nogle sundhedsplejersker mener endvidere, at andre fagfolk end sundhedsplejersker er bedre til det sundhedsfremmende