At arbejde sundhedspædagogisk er at ville noget med andre mennesker – at de lærer noget og udvikler sig positivt som mennesker. I moderne pædagogik er der efterhånden fælles erkendelse af, at læring og udvikling kun er mulig gennem deltagelse, fordi viden og værdier ikke simpelt kan overføres fra ét menneske til et andet – eller fra én social kontekst til en anden. En vej til at kunne agere professionelt sundhedspædagogisk med børn og unge er at blive kvalificeret til at afdække og synliggøre de værdier, der knytter sig til deres sundhedsmæssige praksisser og dermed skabe forudsætninger for at målrette udviklingen inden for sundhedstjenesten. Det er derfor centralt at undersøge grundlaget for, hvorledes sundhedstjenesten og den enkelte sundhedsplejerske skal forholde sig til disse diskussioner og processer om værdiafklaring. Eksempelvis oplever mange sundhedsplejersker en konflikt, når de på den ene side arbejder på et grundlag, hvor børnene skal respekteres og involveres i diskussionen af, hvad sundhed er, mens de på den anden side er del af en tradition, hvor sund levevis opfattes som entydig og uden for diskussion.
I forbindelse med sundhedsplejens pædagogiske arbejde med børn og unge tales der aktuelt ligefrem om modsatrettede tilgange og arbejdsformer. Begrebet sundhedsfremme benyttes ofte om processer, der igangsætter og udvikler børn og unges egne resurser, egen livskvalitet og lyst til at handle i forhold til egen sundhed på et mere generelt plan. Centralt inden for denne tænkning står idéer om at involvere disse målgrupper med henblik på at fremme deres ejerskab og motivation. I modsætning hertil opfattes forebyggelse (og behandling) oftest som tiltag, der for det første retter sig mod specifikke sygdomme og for det andet igangsættes som ”top-down” aktivitet.
Sundhedsfremme overfor forebyggelse og behandling bliver derfor ofte fremstillet som deltagerinvolvering og ”bottom-up” – overfor ekspertstyring og ”top-down”. Denne modstilling opfattes i dette projekt som ufrugtbar, idet der inden for både behandling og forebyggelse er behov for etablering af processer, der bidrager til at opbygge målgruppers motivation og ejerskab, ligesom der også er brug for ekspertviden inden for sundhedsfremme.
Projektets ambition er derfor at overskride disse modstillinger med henblik på at skabe og sikre større sammenhæng – og dermed soliditet og kvalitet – i sundhedsplejens praksis. Endvidere er det ambitionen at etablere denne syntese på baggrund af empiri, der indsamles i projektet, hvor sundhedsplejersker indgår som aktive deltagere.
Projektet søger svar på følgende grundlæggende spørgsmål:
• På hvilket værdigrundlag arbejder skolesundhedsplejerskerne i Københavns Kommune med sundhedspædagogik i forhold til børn og unge, og hvordan harmonerer dette med kommunens overordnede værdier?
• Hvilke potentialer og barrierer oplever skolesundhedsplejerskerne for at arbejde med ’dialog’, ’respekt’, ’ligeværd’ og ’målgruppeinvolvering’ i det daglige sundhedspædagogiske arbejde?
• Hvilke værdimæssige refleksioner og kompetencer vil støtte sundhedsplejerskerne i at arbejde med kommunens grundlæggende værdier i det daglige arbejde, så de samtidig opfylder de givne retningslinier fra bl.a. Sundhedsstyrelsen?
Overordnede mål
De overordnede mål for projektet er dermed:
• At sundhedsplejerskerne styrker deres sundhedspædagogiske kompetencer til at arbejde med deltagerinvolvering og handling på et sundhedsfagligt grundlag
• At der tilvejebringes viden der:
– Bidrager til at udvikle et nyt syn på det sundhedsprofessionelle arbejde, der overskrider de traditionelle modstillinger mellem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling
– Bidrager til at placere arbejdet med værdier som centralt element i sundhedsarbejdet med henblik på at udvikle et nyt syn i sundhedsplejen som beskrevet ovenfor.
– Bidrager til at forankre de nyudviklede strategier og kompetencer i kommunens eget system.
Delmål for fase 1
I fase 1, som dokumenteres i denne bog, arbejdes med følgende delmål:
• At placere sundhedsplejerskers arbejde i spændingsfeltet mellem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling
• At konkretisere principper om ’deltagerinvolvering’ og ’handling’ i relation til skolesundhedsplejen
• At identificere dilemmaer og konflikter i sundhedsplejerskers arbejde i skolen
• At bearbejde sundhedsplejerskers opgaver i skolen – herunder de afdækkede dilemmaer og konflikter – med fokus på værdier og forskellige sundhedsopfattelser
• At bidrage til at udvikle forståelse for sundhedsplejerskers arbejde, der overskrider modstillingen mellem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling
• At identificere den sundhedspædagogiske udfordring, når det drejer sig om børns deltagelse i sundhedsfremme og forebyggelse
• At afklare hvad udfordringen konkret består i, i sundhedssamtaler og sundhedsundervisning.
I det samlede projekt, som er planlagt til at løbe over tre år, opereres der med 3 forskellige faser: 1) Værdiafklaring, 2) Nyudvikling og afprøvning og 3) Forankring. Alle tre faser har form af selvstændige forsknings- og udviklingsforløb. Bogen her beskriver resultatet af projektets første fase, fra 1. april 2004 til 31. marts 2005. Nedenfor beskrives de tre faser i kort form og desuden henvises til bilag 2 for en uddybende projektbeskrivelse.
Fase 1: Værdiafklaring og refleksion, 1.4.2004 – 31.3.2005
Denne første fase rummer en kortlægning af, hvorledes sundhedsplejerskernes nuværende praksis udformer sig, hvilke værdier – og eventuelle værdikonflikter – der eksisterer, samt hvilke barrierer og potentialer, der eksisterer for udvikling af praksis. Fasen danner dermed et afgørende udgangspunkt for projektets kommende faser. Fasens vigtigste element er 5 workshops á 4 dage, hvor næsten alle kommunens 170 sundhedsplejersker har medvirket. Disse workshops har udfyldt to primære funktioner; en kvalificering af sundhedsplejerskers professionelle kompetencer samt afdækning af sundhedsplejerskernes opfattelser af grundlæggende værdier, værdikonflikter og vigtigste udfordringer for det professionelle arbejde.
Der lægges vægt på en løbende formidling og dialog med både det praktiske, det administrative og det politiske niveau og som eksempel herpå blev afrundingen af fase 1 udmøntet i en formidlingskonference på Københavns Rådhus tirsdag den 1. marts 2005, hvor de foreløbige resultater blev præsenteret i skriftlig og mundtlig form for sundhedsplejersker og øvrige interesserede. Efterfølgende havde deltagerne mulighed for at give feedback, kommentarer og korrektioner, som derefter er indgået i udarbejdelsen af denne bog.
Fase 2: Nyudvikling og afprøvning, 1.4.2005 – 30.9.2006
Fase 2 tager udgangspunkt i de afdækkende problemstillinger, udfordringer og udviklingsfelter i fase 1. Der nedsættes fire udviklingsgrupper med hver seks sundhedsplejersker, som med konsulentbistand udvikler, afprøver og evaluerer nye strategier og metoder inden for sundhedsplejerskernes område. Hver sundhedsplejerske gennemfører to forløb i forlængelse af hinanden, således at der er mulighed for at justere og tage ved lære af egne og andres erfaringer undervejs. De indhøstede erfaringer præsenteres og diskuteres blandt alle kommunens sundhedsplejersker.
Fase 3: Forankring, 1.10.2006