På baggrund af ovenstående tegner der sig en udfordring, der retter sig mod at udvikle redskaber, modeller og metoder til at afdække og håndtere værdier og værdikonflikter i sundhedsplejerskernes daglige arbejde med børnene og i deres samarbejde med andre faggrupper. Desuden er det et vigtigt udgangspunkt, at sundhedsplejen udvikler et klart og sammenhængende bud på eget værdigrundlag. Et sådant grundlag vil bl.a. indebære en præcisering af begreber som deltagelse, handling, sundhed og handlekompetence. I forlængelse af ovenstående skal der peges på følgende udviklingsfelter:
1. Udvikling, afprøvning og dokumentation af redskaber og metoder til at anskue børnene med ”værdibriller”, således at sundhedsplejerskerne kan ”møde” børnene fra deres ståsted med henblik på en faglig kvalificering af deres sundhed og kompetencer.
2. Udvikling, afprøvning og dokumentation af redskaber og metoder til håndtering af værdikonflikter i arbejdet med børn og unge. Dette drejer sig både om konflikter, der handler om forholdet mellem sundhedsplejersken og børnene og om konflikter, som børnene udtrykker, at de har i forhold til andre parter.
3. Udvikling af modeller for samarbejde med forskellige potentielle partnere med respekt for de involverede gruppers faglighed og professionalisme. En af betingelserne for dette er, at sundhedsplejen udvikler, præciserer og synliggør eget værdigrundlag, som bl.a. rummer præcise formuleringer af grundlæggende værdier som fx sundhed og børns handling, deltagelse og kompetenceudvikling.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.