Kildekritisk tekstsamling
Forord
Redaktionen fremlægger hermed Kildekritisk Tekstsamling i en tredje og stærkt omarbejdet udgave.
Første udgave udkom i 1978, var udgivet af Jysk Selskab for Historie og redigeret af Jørgen Fink, Jens Chr. Manniche og Helge Paludan – alle ligesom vi undervisere i historisk metode ved Historisk Institut på Aarhus Universitet. De samme tre stod også for den næste udgave, der udkom 1999, ligeledes udgivet af Jysk Selskab for Historie, men nu i kommission hos Aarhus Universitetsforlag.
Den her foreliggende udgave rummer tolv øvelsesopgaver, som alle har emne fra Danmarks historie og som i tid spænder fra Saxo til 1968. Fem af opgaverne er hentet fra de foregående udgaver, mens de syv er nye, i det mindste på tryk. Alle er blevet bearbejdet i forhold til tidligere versioner. Desuden er bogen blevet forsynet med en ny introduktion til kildekritikken og dens begreber.
Men selv om der i indhold er tale om en ny samling, er de tilgrundliggende principper ganske som forgængernes. Udvalget er sket under hensyntagen til eksamenskravene. Hovedparten af opgaverne er faktisk eksamensopgaver, der derefter har været anvendt i undervisningen, og som er blevet videreudviklet og revideret af de undervisere, der har anvendt dem. Dette er også sket under medvirken af de studerende, der i tidens løb har arbejdet med teksterne.
Der ligger således megen erfaring gemt i en samling som denne, og af samme grund er det ikke muligt at nævne alle, som, med stort eller småt, har bidraget til, at opgaverne har fået den nuværende form. Dog bringer vi nedenfor en liste over dem, der har udarbejdet den første version af de her bragte tekstsæt, med tilføjelse i parentes af initialerne på den af os, der har stået for redaktionen til denne udgave.
Det er heller ikke muligt at nævne alle, der har medvirket til, at denne udgave blev en realitet. Vi skal fremhæve nogle få, men vi er naturligvis også alle unævnte tak skyldig.
Først skal vi takke Helge Paludan, Jørgen Fink og Jysk Selskab for Historie for den arv, de har overladt os at forvalte. Dernæst Aarhus Universitetsforlag, fordi det påtog sig at stå for nyudgivelsen, der skulle vise sig at berede flere problemer end først forudset. Museet på Sønderborg Slot og Landsarkivet for Sønderjylland, Åbenrå for beredvillighed med fremskaffelse af billedmateriale. Samt Jens Brøsted for velvillig tilladelse til at gengive dele af hans artikel.
Sluttelig skal vi nævne vores kollega Jens Chr. Manniche, der døde alt for tidligt i 2003. I respekt for hans store arbejde med de foregående udgaver af Kildekritisk Tekstsamling og med udviklingen af metodeundervisningen ved historiefaget på Aarhus Universitet i det hele taget, har vi ønsket at tilegne denne udgave mindet om ham.
Århus, juli 2007
Steen Busck
Carsten Porskrog Rasmussen
Jan Rågård
Redaktionel bemærkning
Ved gengivelsen af de valgte tekster har vi fulgt den hovedregel, at de er forsøgt bragt, som de er (hvilket i mange situationer vil sige: som forlægget er). Det betyder, at opsætningen inden for rimelighedens grænser afspejler tekstens egen, ligesom alle typografiske og ortografiske ejendommeligheder så vidt muligt er bibeholdt. Dette gælder også eventuelle fejl! Tekstens egne fremhævelser, og kun disse, er medtaget og er ligeledes forsøgt anført så tæt på kildens egen form som muligt. Hvis kildens egne noter er medtaget, gengives de som en del af teksten, hvilket også betyder at alle fodnoter er redaktionens.
Desuden har vi forsøgt at holde alle redaktionelle tekstdele klart adskilt fra kilden selv. Redaktionelle ændringer af teksten, tilføjelser, såvel som udeladelser, er anbragt i skarp parentes [] (udeladelser derfor således […]). I de få tilfælde, hvor en tekst selv anvender en skarp parentes, er dette udtrykkeligt markeret. Manchetter og forklarende indskud er konsekvent holdt i kursiv.
Alle tekster, som ikke er forfattet på dansk eller moderne svensk, norsk og engelsk, er oversat. I mange tilfælde er anvendt allerede eksisterende oversættelser, og disse er oplyst i hvert enkelt tilfælde. Mangler en sådan oplysning, er der tale om oversættelser foretaget til denne udgave.
Opgaveforfattere og -redaktører
Mordet på Knud den Hellige 1086: Steen Busck
Kong Kristoffers død 1259: Helge Paludan (JR)
Kampen om Gotland 1361-76: Anders Bøgh (JR)
Overgangen over Storebælt 1658: Jens Chr. Manniche (CPR)
Frederik 6., Christian Frederik og Norge 1814: Jens Chr. Manniche (CPR)
Casinomødet 1848: Hans Vammen (JR)
D.G. Monrad og rømningen af Dannevirke 1864: Helge Paludan (SB)
Slaget på Fælleden 1872: Jens Engberg (JR)
Bruno Topff og revolutionen i Sønderborg 1918: Jens Chr. Manniche (SB)
Advarslerne til Danmark forud for 9. april 1940: Jan Rågård
Rostock-mødet 1940: Jan Rågård
Atomvåben i Thule?: Jens Chr. Manniche (JR)
Steen Busck:
Kildekritikken og dens begreber
Hvad er kildekritik?
Historikeres kilder kan være alt mellem himmel og jord: gamle redskaber, møbler, bygninger, vejforløb, byplaner, hvad som helst de kan bruge til at skaffe sig oplysning om det historiske emne, der måtte interessere dem. Men som regel er det tekster. Når journalister taler om deres kilder, er det normalt personer, de mener. De personer, en historiker kunne bruge som kilder, er for det meste døde. Der er ikke andet tilbage end det, de har efterladt sig, og blandt deres efterladenskaber er breve, regnskaber og alle mulige andre tekster de kilder, der er rigest på oplysninger. Billeder og film kan også være brugbare, men tekster er langt de mest anvendte kilder.
Ordet »kildekritik« er hentet fra tysk »Quellenkritik«, fordi tyske historikere var de første til at udvikle historiefaget til videnskab. På den tid, da dette skete, brugte man ordet »kritik« i nogenlunde samme betydning, som vi bruger ordet »analyse«. Kildekritik er kildeanalyse, som regel analyse af tekster og deres brugbarhed som historiske kilder. Man kunne også kalde det historisk tekstanalyse.
Mange andre fag har tekstanalyse som en central del af deres forskningsproces. Jurister analyserer lovtekster, teologer bibeltekster, litteraturforskere skønlitterære tekster osv. Historikerne studerer alle tænkelige slags tekster. Det gør sprogforskere også, men forskellen er, at sprogforskerne i højere grad har teksterne selv og deres sproglige udformning som emne, mens historikernes emne er en virkelighed uden for teksten selv, som de bruger den som kilde til. Dette ligger i selve ordet »kilde«. Der er ikke noget specielt videnskabeligt ved at bruge tekster på den måde. Det gør vi alle, når vi læser en avisartikel, en plakat eller et brev, hvori en eller anden fortæller os noget om noget. I grunden ligger der heller ikke noget særlig videnskabeligt i den historiske tekstanalyse. Den består kort fortalt i at finde svar på to spørgsmål. Det ene lyder: Hvad står der i denne tekst, som jeg kan bruge til at belyse mit emne? Det andet lyder: Hvor stor vægt kan jeg lægge på de oplysninger, jeg har udvundet af den? At søge svar på det første spørgsmål kaldes at undersøge kildens »udsagnsevne«, at søge svar på det andet kaldes at undersøge dens »udsagnskraft«. Man har sagt, at kildekritik ikke er andet end almindelig sund fornuft. Det er der noget om, men det viser sig i praksis svært hele tiden at mobilisere og bevare den kritiske holdning til kilderne, der skal til for at vurdere deres udsagnskraft. At opøve denne holdning i praksis, til den sidder i rygmarven, er et af de vigtigste led i historikeruddannelsen. Den kritiske holdning til tekster er generelt stærkere udviklet