Clifford, W. (1978). Crime and culture – in global perspective. International Journal of Criminology and Penology, 6 (1), 61-80.
Cohen, P. (1990). Drugs as a social construct. Amsterdam: Universiteit van Amsterdam.
Coomber, R. (red.) (1998). The Control of Drugs and Drug Users. Reason or Reaction? United Kingdom: Harwood Academic Publishers, xi-xviii.
Coomber, R. & South, N. (red.) (2004). Drug Use and Cultural Contexts ‘Beyond the West’: Tradition, Change and Post Colonialism. London: Free Association Books.
Courtwright, D., Joseph, H., & Des Jarlais, D.C. (1989). Addicts who survived: an oral history of Narcotic Use in America 1923-1965. Knoxville: University of Tennessee Press.
Dahl, H.V. & Pedersen, M.U. (2008). Kvinder og køn. Stofbrug og behandling. Århus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.
Farabee, D., Joshi, V., & Anglin, M.D.(2001). Addiction careers and criminal specialization. Crime and Delinquency, 47(2), 196-220.
Fazey, C.S.J. (2003). The commission on narcotic drugs and the United Nations International drug control programme: Politics, policies and prospects for change. The International Journal of Drug Policy, 14, 155-169.
Fischer, B., Cruz, M., Patra, J., Rehm, J. et al. (2007). Predictors of methadone maintenance treatment utilization in a multisite cohort of illicit opioid users. Journal of Substance Abuse Treatment, 34 (3), 340-346.
Golub, A., Johnson, B.D. & Dunlap, E. (2005). Subcultural evolution and illicit drug use. Addiction Research & Theory, 13 (3), 217-229.
Gossop, M. (2000). Living with Drugs. Aldershot: Ashgate.
Hammersley, R. (2008). Drugs and Crime: Theories and practices. Cambridge: Polity Press.
Hartnoll, R. (1998). International Trends in Drug Policy. I: Comber, R. (red.). The Control of Drugs and Drug Users. Reason or Reaction? United Kingdom: Harwood Academic Publishers, 233-252.
Hauge, R. (1990). Kriminalitetens årsaker. Oslo: Universitetsforlaget.
Houborg, E., Bjerge, B. & Frank, V.A. (2008). Introduction: Danish drug policy – history, theory and the international framework. I: Frank, V.A., Bjerge, B. & Houborg, E. (red.). Drug Policy – History, Theory and Consequences, Århus: Aarhus University Press, 9-32.
INCB (2008). The International Narcotics Control Board. Mandate and activities. http://www.mamacoca.org/docs_de_ base/Legislacion_tematica/INCB_ Mandata_Activities_2008_en.pdf
Johnson, B.D. Natarajan, M., Dunlap, E. & Elmoghazy, E. (1994) Crack abusers and non-crack abusers: Profiles of drug use, drug sales, and non-drug criminality, Journal of Drug Issues 24 (1-2),117-141.
Klein, A. (2008). Drugs and the World. London: Reaktion Books.
Marsch, L.A. (1998). The efficacy of methadone maintenance interventions in reducing illicit opiate use, HIV risk behaviour and criminality: a meta-analysis. Addiction, 93, 515-532.
McBride, D.C. & McCoy, C.B. (1993). The Drugs-Crime Relationship: An Analytical Framework. The Prison Journal, 73, 257-278.
Musto, D.F. (1973). The American Disease. Origins of Narcotic Control. London: Yale University Press.
Newcombe, R. (1995). The theory & practice of drug-related crime. http://www. drugtext.org/library/articles/102a.html
Pedersen, M.U. (2000). Stofmisbrugere før, under, efter døgnbehandling. Århus: Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning.
Pedersen, M.U. (2005). Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Pedersen, M.U. & Nielsen, M.K. (2007). Behandlingsgaranti og ydelser i dansk stofmisbrugsbehandling. Århus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.
Reinarman, C. (2007). Policing Pleasure. Food, Drugs, and the Politics of Ingestion. Gastronomica: The Journal of Food and Culture, 7 (2), 53-61.
Reinarman, C. & Levine, H.G. (red.) (1997). Crack in America: Demon drugs and social justice. Los Angeles: University of California Press.
Seddon, T. (2000). Explaining the Drug-Crime Link: Theoretical, Policy and Research Issues. Journal of Social Policy, 29, 95-107.
Seddon, T. (2006). Drugs, Crime and Social Exclusion: Social Context and Social Theory in British Drugs-Crime Research. British Journal of Criminology, 46, 680-703.
Stevens, A., Trace, M. & Bewley-Taylor, D. (2005). Reducing Drug Related Crime: an overview of the global evidence. The Beckerley Foundation Drug Policy Programme.
Sundhedsstyrelsen (2009). Narkotikasituationen i Danmark. København: Sundhedsstyrelsen.
Ward, J., Hall, W. & Mattick, R. (1999). Role of methadone maintenance in opioid dependence. Lancet, 353, 221-226.
White, H.R., & Gorman, D.M. (2000). Dynamics of the drug-crime relationship. I: LaFree, G. (red). Criminal justice 2000 The nature of crime: Continuity and change. Washington, DC: U.S. Department of Justice, 151-218.
Zinberg, N.E. (1984). Drug, Set, and Setting. The Basis for Controlled Intoxicant Use. New Haven: Yale University Press.
Noter
1 For yderligere information om FN’s lister over illegale rusmidler se fx Fazey (2003) og
Houborg, Bjerge & Frank (2008).
Kapitel 1
Sociologiske perspektiver på relationen mellem illegale rusmidler og kriminalitet
Torsten Kolind
Forholdet mellem illegale rusmidler og kriminalitet afspejler ikke kun samfundets kriminalisering af visse rusmidler, men er også udtryk for politiske og moralske standpunkter, afspejler magtforhold i samfundet, foranlediger en række offentlige indsatser over for narkotikaproblematikker, og markerer ikke mindst vigtige identitetsmæssige kategorier. Netop disse forhold mellem kriminalitet og illegale rusmidler har optaget samfundsvidenskabelige rusmiddelforskere gennem årtier. Den samfundsvidenskabelige rusmiddelforskning kan dog ikke betegnes som et fag med egne tilhørende klassiske og moderne teoretikere, men er snarere et forskningsfelt, der læner sig op ad forskellige discipliner – som fx psykologi, sociologi, antropologi, økonomi og kriminologi – afhængig af hvad forskningen omhandler.
Denne artikel undersøger, hvordan vi kan forstå og forklare forholdet mellem kriminalitet og illegale rusmidler med udgangspunkt i afvigelsessociologien. Afvigelsessociologien er en fællesbetegnelse for studiet af kriminalitet og regel- og normbrud. Afvigelsessociologien har udviklet sig i en række forskellige teoretiske retninger, hvor denne artikel argumenterer for, at de tre mest centrale har fokuseret på hhv. funktion, betydning og magt. Begrebet afvigelse kan i dag virke en anelse altmodisch, men er alligevel brugbart til at indfange nogle generelle samfundsmæssige processer. Fx at definitioner af det afvigende er med til at opretholde og skabe ideen om det normale. Samt at ideer om det normale og det afvigende er udtryk for en stadig proces, hvor forandringer er resultater af både synlige og usynlige magtkampe. De tre retninger (funktion, betydning og magt) kan enten direkte eller indirekte genfindes i megen nutidig samfundsfaglig rusmiddelforskning, også selvom de har været genstand for kritik og i dag langtfra er de eneste sociologiske teorier på rusmiddelforskningsområdet.
Gennem en redegørelse for de tre teoretiske retninger og med eksempler fra nutidig rusmiddelforskning