30 Departementstidenden, 1864, s. 362-364.
31 V. Falbe-Hansen og W. Scharling: Danmarks Statistik, 4. bd., 1880, s. 266-269.
32 Jf. Johan Jørgensen: “The Economic Condition of Zealand Towns in the Eighteenth Century”, 1971, s. 8.
33 Anders Uhrskov: Kulturbilleder – fra Hillerød og omegn 1801-1848, 1955, m. henv. til RA, Rkt Ekspeditionsprot. 1661, nr. 371, 26. februar.
34 Henrik Becker-Christensen: Protektionisme og reformer, 1988, s. 255ff.
35 Jf. vurderingen i Anders Andrén: Den urbana scenen. Städer och samhälle i det medeltida Danmark, 1985, s. 173ff.
36 Ole Degn: “Byer, byhierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700”, 1989, s. 529f.
37 Per Boje og Ole Hyldtoft: “Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter”, 1977, s. 181.
38 Søren Bitsch Christensen: “Danmark og Europa”, 1995, s. 67.
39 Hans Chr. Johansen: “Hertugdømmernes handelsflåde i slutningen af det 18. århundrede”, 2002, s. 141f.
40 Ole Feldbæk: Storhandelens tid. Dansk søfarts historie bd. 3, 1997, s. 63-73, 82-88.
41 Jf. Per Boje og Ole Hyldtoft: “Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter”, 1977, s. 193-198.
42 Ole Degn: “Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800”, 1977, s. 34.
43 Ibid., s. 36. Albert Olsen: Bybefolkningen i Danmark, 1932, s. 95-102.
44 Knud Prange: “Svenskekrig – stilstand – opgang. Reflexioner over befolkningsudviklingen i sjællandske købstæder ca. 1650 til ca. 1850”, 1984, s. 47.
45 Jørgen Mikkelsen: “1700-tallets købstæder – stagnation eller dynamik?”, 1998, s. 97f.
46 Ole Hyldtoft: “Von der Festung zur modernen Großstadt: Kopenhagen 1840-1914”, 1997, s. 91 – forstået som håndværkere, militærpersonel og – mere tvivlsomt – embedsmænd.
47 Gideon Sjoberg: The Preindustrial City, 1960, s. 95-103.
48 Viggo Hansen: “The pre-industrial city of Denmark. A study of two medieval founded market-towns”, 1976.
49 Ole Degn: Ribe 1500-1950, 1983, Poul Tuxen: Stege 1500-1950, 1987, Marie Bach, Ole Degn og Poul Strømstad: Køge 1500-1950, 1993, Rolf Engel og Ole Degn (red.): Randers 1500-1950, 1999.
50 Jens Toftgaard Jensen & Garry Keyes: Mapping Urban History. GIS and the analysis of the urban space of nineteenth-century Aarhus, 2003.
51 Jørgen Mikkelsen: “Købmandens kontaktflade – en regionalundersøgelse”, 1994, s. 109-119.
52 Lars Bisgaard: “Religion, gilder og identitet i den senmiddelalderlige by”, 2004. Ebbe Nyborg: “Kirke og sogn i højmiddelalderens by”, 2004.
53 Klaus Friedland: “Bürgermentalitet – Kaufmannsmoral“, 1997, s. 10.
54 Charlotte Appel: Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark, 2001, kap. 15 og s. 829.
55 Jens Henrik Koudal: For borgere og bønder. Stadsmusikantembedet i Danmark 1660-1800, 2000, s. 530-541.
56 En oversigt med vægt på skole, billedkunst, teater og litteratur gives i Thomas Riis: “Die Dänischen Städte als Vermittler von Kultur”, 1997.
57 Mirko Soll: Die Stadtmusikanten der Herzogtümer Schleswig und Holstein, 2003, kap. 3.
58 Det nyeste hovedværk til håndværkets historie i denne periode er Ole Degn og Inger Dübeck: Håndværket i fremgang. Håndværkets kulturhistorie bd. 2. 1550-1700, 1983, og Vagn Dybdahl og Inger Dübeck: Håndværket og statsmagten. Håndværkets kulturhistorie bd. 3 1700-1862, 1983. Thomas Bloch Ravn varsler et opgør med dette værks “modernistiske tilgang, hvor håndværkerne betragtes som enkeltindivider og ikke som medlemmer af standsfællesskaber” i oversigten “Kampen om standsfællesskabet og den zünftige kultur i de danske byer 1660-1857”, 2004.
59 Pernille Ulla Knudsen: Lovkyndighed & vederhæftighed. Sjællandske byfogeder 1682-1801, 2001.
60 Henrik Becker-Christensen: “De danske købstæders økonomiske udvikling og regeringens erhvervspolitik 1660-1750”, 1979, s. 50-53.
61 Helle Linde: Magistrat og borger, 1978, s. 53, 69-72.
62 Rasmus Salbøg Kristensen: “Byfoged, enevælde og korruption”, 2004.
63 Ole Feldbæk: “Vækst og reformer – dansk forvaltning 1720-1814”, 2000, s. 263-265, 296-302.
64 F.eks. P. Munch: Købstadstyrelsen i Danmark, bd. II, 1900, s. 103.
65 Jytte Nielsen: “Martinus Rørbye og Thy”, 1992.
66 Jf. P. Munch: Købstadstyrelsen i Danmark, bd. II, 1900, s. 60-68, 101f.
67 Gerda Bonderup: “Afsmitningen af oplysningstidens societetsbevægelse på Århus ca. 1790-1830”, 1989, s. 578 og generelt.
68 Steen Bo Frandsen: “Hovedstaden og resten af landet”, 1999.
69 Jesper Larsen: Borgernes repræsentanter, 2003, s. 76-95.
70 P. Munch: Købstadstyrelsen i Danmark, bd. II, 1900, s. 104, og Statistisk Tabelværk 1. rk., bd. 5, 1842.
71 Henrik Gautier: “Sygehusvæsen som kommunal opgave i det 19. århundrede”, 1990, s. 169, 178.
72 Flemming Mikkelsen: “Fra proletarisering til klassesamfund”, 1988, s. 18.
73 Richard Willerslev: Studier i dansk industrihistorie 1850-1880, 1952, bilag 3.
74 Flemming Mikkelsen: “Fra proletarisering til klassesamfund”, 1988, s. 14, med henvisninger til Ole Hyldtoft og Peter Dragsbo.
UTRYKTE KILDER
Rigsarkivet (cit.: RA):
Martfelts papirer
LITTERATUR
Andrèn, Anders: Den urbana scenen. Städer och samhälle i det medeltida Danmark, (Acta Archaeologica Lundensia, Series in 8° nr. 13), Lund 1985.
Appel, Charlotte: Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark, (Danish Humanist Texts and Studies, 23), København 2001.
Bach, Marie, Ole Degn og Poul Strømstad: Køge 1500-1950, (The Scandinavian Atlas of Historic Towns), udg. Dansk Komité for Byhistorie, Odense 1993.
Becker-Christensen, Henrik: “De danske købstæders økonomiske udvikling og regeringens erhvervspolitik 1660-1750”, Erhvervshistorisk Årbog 1979, s. 41-97.
Becker-Christensen, Henrik: Protektionisme og reformer 1660-1814. Dansk toldhistorie 2, Viborg 1988.
Bisgaard, Lars: “Religion, gilder og identitet i den senmiddelalderlige by”, Søren Bitsch Christensen (red.) 2004, s. 249-269.
Boje, Per og Ole Hyldtoft: “Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter”, Grethe Authén Blom (red.): Industrialiseringens første fase, (Urbaniseringsprocessen i Norden, 3. Det XVII. Nordiske historikermøte), Trondheim 1977, s. 13-94.
Bonderup, Gerda: “Afsmitningen af oplysningstidens societetsbevægelse på Århus ca. 1790-1830”, Historie 1989, s. 547-581.
Büthe, Julia-K. & Thomas Riis (Hrsg.): Studien zur Geschichte der Ostseeraumes II. Die Städte der Ostseeraumes als Vermittler von Kultur 1240-1720, (Dansk Komité for Byhistorie. Byhistoriske