Laurst.
Sej mæ nu engaang; den her Tørvanstalt, der far bløw snakked om: haar Goj nu saa møj, te han ka bekost det rejst op?
Jens Romlen.
Ja, det war ett sær! Det stiller han an som en Røj. Han haar Peng saa det hwørmer59.
Det vil sej, a ved sgu endda ett, om det just er ham sjel, der haar æ Skjellinger, men han ved, hwor han kan hivsk'em60; ja, det er en Satans Træjring61!
Laurst.
Ja, for det er ett Klatskjellinger, dér skal te'et.
Jens Romlen.
Nej, bette søde Børn, det er i Tusinder! Maskiner og … Greb og Skovl … og Værker og Sager – Anlegskapitalen, – det skal fandenmæ nok rend i æ Vejr.
Hihihihi! Der blywer dænenmæ Lyw ved æ Muesland.
Laurst.
Ja, det maa du nok sej! Og du skal jo da saa vær mej i'et.
Jens Romlen.
Ja, Gud bewaars! A skal jo ha en Stilling. Jow, det er lissaa sikker.
Laurst.
Kan en anden jen ett kom mej i det?
Jens Romlen.
Jow, forstaar sæ! Tho det er da æ Mjening aa'et, te det skal I mej te aall sammel. Ja, det maa a wal knap nok fortæl endnu, men det er jo saadan en Sprekulation han haar, te naar det her kommer i Gaang, saa skal al æ Egns Smaafolk ta te æ Mues og ingen te æ Herregaard. Saa skal I sgu si Lojer. For saa kan'et jo aalle bestaa. Det er vi anne, der holder'et opp. Ja, misyv er'et saa!
(Peger ud mod Mosen.)
Derud, derud – hæ-hæ-hæ! – ud baag mi bette Hysling, der er'et fandenmæ æ Sla ska staa! Hwa? Hwa?
Laurst.
– Men haar du nu ogsaa æ Skjød paa'et.
Jens Romlen.
Eh-nej, det haar a jo guednok ett.
Laurst.
Nej, det er jo æ Gaards.
Jens Romlen.
Nej, det er Fanden taa mæ min; det var ett sær! Men æ Skyd skal a ha. Og den haar a ogsaa wot loved læng.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.