dog agtes kun det, som kan fakkes med næverne.
Så du mener, at attråen intet gælder?
Vent; du skal snart få syn for sagen —
Du fisker mig ikke med løgnens agn!
Min Peer, du er faer før året hælder.
Luk op; jeg skal ud.
I et bukkeskind,
får du ungen efter dig.
(tørrer sveden af sig)
Gid jeg var vågnet!
Skal han skikkes til kongsgården?
Skik han på sognet!
Godt, prins Peer; den sagen blir din.
Men den tind er sikker, at gjort er gjort,
item at din afkom vil vokse;
sligt blandigskræ vokser urimelig fort —
Gubbe, vær nu ikke strid som en okse;
vær rimelig, jomfru! Tag mod forlig.
Du skal vide, jeg er hverken prins eller rig; —
og enten du så vil målde eller veje mig,
kan du tro du vinder ikke stort ved at eje mig.
(Den grønklædte får ondt og bæres ud af troldpiger.)
(ser en stund på ham med høj foragt; derpå siger han)
Hiv ham i kans mood bergvæggen, børn!
Å, faer, må vi først lege hubro og ørn!
Ulvelegen! Gråmus og gloøjet kat!
Ja, men fort. Jeg er arrig og søvning. Godnat!
(Går.)
(jaget af troldungerne)
Slip mig, djævelstøj!
(Vil op gennem skorstenspiben.)
Tomtegubber! Nisser!
Bid ham bag!
Au!
(Vil ned gennem kælderlemmen.)
Stæng alle ridser!
Hvor de morer sig, de små!
(kæmpende med en liden troldunge, som har bidt sig fast i hans øre)
Vil du slippe, dit skarn!
(slår ham over fingrene)
Tag varsomt, slyngel, på et kongelig barn!
Et rottehul – !
(Løber derhen.)
Nissebroer! Det må du spærre!
Den gamle var fæl; men de unge er værre!
Flæng ham!
Ak, den der var liden, som en mus!
(Løber om.)
(myldrere omkring ham)
Stæng gærde! Stæng gærde!
(grædende)
Ak; var jeg en lus
(han falder).
Ni i synet på ham!
(begravet i trolddyngen)
Hjælp, moer, jeg dør!
(Kirkeklokker ringer langt borte.)
Bjelder i fjeldet! Det er svartekjolens kør!
(Troldene flygter under bulder og hylende skrig. Hallen styrter sammen; alt forsvinder.)
(Bælmørke.)
(Peer Gynt høres at hugge og slå omkring sig med en stor gren.)
Giv svar! Hvem er du?
Mig selv.
Af vejen!
Gå udenom, Peer! Den er stor nok, hejen.
(vil igennem på et andet sted, men støder imod)
Hvem er du?
Mig selv. Kan du sige det samme?
Jeg kan sige hvad jeg vil; og mit sverd kan ramme!
Agt dig! Hu, hej, nu falder det knusende!
Kong Saul slog hundred; Peer Gynt slog tusende!
(Slår og hugger.)
Hvem er du?
Mig selv.
Det dumme svar
kan du gemme; det gør ikke sagen klar.
Hvad er du?
Den store Bøjgen.
Nå, så!
Før var gåden svart; nu tykkes den grå.
Af veien, Bøjg!
Gå undenom, Peer!
Igennem!
(Slår og hugger.)
Han