Dagen efter, da generatoren var kommet i omdrejninger, flagene var hejst, og der var blevet varmt indenfor, ankom det første hold forskere til stationen. I fællesskab blev der fjernet skodder fra vinduerne, smeltet sne i baljer og kar og gravet snefaner væk fra vinduer og døre og ud af lokumsskuret.
I løbet af de næste 12 dage blev der gravet en masse sne, og der blev lavet totaloptælling og registrering af moskusokser i området. Der blev indsamlet vandprøver fra søerne, efter at det lykkedes at få boret igennem de 180 cm is. Der blev klargjort to CO2-fluxstationer, installeret en ny klimamast inde i bunden af Store Sødal, og der blev målt utallige snedybder og istykkelser ved hjælp af georadar. Meget af vores udstyr og flere af de mindre klimamaster var helt gemt under det tykke snedække, så vi fik stor glæde af den nye radar, der viste sig at være glimrende til at lokalisere diverse stativer og batterikasser, så man kunne målrette sin graveaktivitet.
Siden er der blevet flyttet rundt på flere tons sne, for bedst som man har fået installeret udstyret, så frisker vinden op, og det hele fyger til, hvorefter man kan finde skovlen frem igen, når man skal tilse udstyret.
Vi har haft stor glæde af de to snescootere, som stationen nu råder over. Pludselig har det været muligt at dække et meget større område, end det vi normalt arbejder i, og uden dem havde det været en langsommelig proces at få transporteret klimamaster, isbor og stager ind til gletsjeren. Nu er der til gengæld satellitforbindelse til klimadata fra masterne derinde, og der står et automatisk kamera og tager daglige billeder af den isdæmmede sø, som vi forestiller os, har udløst flere af de store flomme, der flere år har skyllet ned gennem Zackenbergelven og revet alt med sig.
Charlotte Sigsgaard
| 2 | At beskrive og forstå effekterne af klimaændringer er ikke nogen nem opgave. Klimaet påvirker nemlig ikke kun en organismes miljø direkte, men også indirekte gennem klimaets påvirkning af alle de andre arter, der deler dens miljø. Her beskrives, hvordan det faglige design af det store tværfaglige overvågningsprogram, Zackenberg Basic, har været med til at introducere en mere omfattende eller holistisk måde at studere klimaeffekter på. Det er den såkaldte systemmonitering, hvor alle de vigtigste fysiske og biologiske parametre observeres samtidig i et enkelt økosystem gennem mange år. |
Hvorfor studere et økosystem?
Af Mads C. Forchhammer, Torben R. Christensen, Hans Meltofte & Morten Rasch
Den lille kjoves yngleaktiviteter er tæt relaterede til antallet af lemminger. Kjoverne ankommer hvert år omkring 1. juni til deres gamle territorier, men de fleste par undlader at lægge æg i år med få lemminger. Dels kan de voksne fugle ikke opretholde deres kropsvægt, dels ville der alligevel ikke være føde nok til at opfostre ungerne.
Foto: E. Thomsen.
Klimaet er kommet på dagsordenen. De seneste årtiers markante ændringer i vores vejrforhold har skabt et stort behov for forståelse – ikke alene af hvordan større klimasystemer påvirker vores vejr – men i høj grad også hvilke biologiske konsekvenser sådanne ændringer i klimaet har. Dette er ikke en ny interesse. Forskere har siden Charles Darwins banebrydende arbejde i midten af 1800-tallet været interesserede i, hvordan forskellige vejrforhold påvirker en lang række vidt forskellige organismer. Ikke overraskende finder man, at de fleste organismer reagerer på ændringer i vejret.
I Arktis var den danske zoolog Christian Vibe (1913-1998) en af de første til at undersøge, hvorledes langtidsændringer i antallet af en række større dyrearter svingede med ændringer i klimaet. Ikke alene var hans arbejde med til at understrege vigtigheden af at studere effekter af klima over længere tidsperioder, men også for vigtigheden af at undersøge klimaeffekter på flere arter samtidig. På den måde kan man finde ud af, om forskellige arter, der lever i samme område, reagerer ens på de samme ændringer i klimaet.
En hvilken som helst organisme er en del af et økosystem. For eksempel afhænger både lækattens og den lille kjoves (se foto side 23) ynglesucces af, hvor mange lemminger der er til stede det enkelte år. For at få det fuldstændige billede af, hvorledes ændringer i klimaet vil påvirke enkelte arter og deres miljø, bliver man derfor nødt til også at vide, hvordan klimaet påvirker resten af økosystemet. At betragte et helt økosystem med alle dets fysiske og biologiske dele er kernen i det tværfaglige moniteringsprogram Zackenberg Basic.
Boks 2.1 Zackenberg Basics Faglige Koncept
Overordnet kan effekterne af klimaændringer på et økosystem summeres op som en tovejsproces:
For det første vil ændringer i de store omfattende atmosfære-hav-klimasystemer forårsage ændringer i lokale fysiske forhold udtrykt ved ændrede sne- og isforhold (pil I). Vi ved, at svingninger i det store klimasystem kaldet Den Nordatlantiske Oscillation (NAO – se Boks 2.3) gennem de sidste 35 år har forårsaget ændringer i lokale sneforhold. Sådanne ændringer vil påvirke sammensætningen og funktionen af de biologiske komponenter i økosystemet. For eksempel vil ændringer i sneforhold på den ene side påvirke moskusoksernes adgang til deres fødeplanter, men på den anden side samtidig påvirke planternes vækst og stofskifte.
For det andet vil ændringer i planternes artssammensætning, vækst og udbredelse forårsage ændringer i kulstofomsætningen, som i sidste ende vil bestemme, om de arktiske tundraer i det lange løb via nedbrydning af organisk stof netto vil bidrage med kuldioxid til atmosfæren, eller om de netto vil optage kuldioxid fra atmosfæren og omsætte det til organisk stof i form af øget plantevækst. Dette vil i sig selv kunne påvirke selve drivhuseffekten og dermed klimaet. Ligeledes vil ændringer i sneens udbredelse og afsmeltning kunne påvirke de arktiske områders strålingsbalance, fordi en snedækket overflade reflekterer meget mere sollys end en snefri overflade. Dette vil kunne føre til en ændret energibalance, som igen vil kunne påvirke klimaet. Der er tale om såkaldt feedback fra økosystem til klima (pil II og III).
Et helt økosystem studeres
Zackenberg Basic har sammen med sit nystartede vestgrønlandske søsterprogram, Nuuk Basic, markeret sig internationalt på grund af deres omfattende tværfaglige monitering inden for et enkelt økosystem. Ikke alene undersøger Zackenberg Basic, hvorledes et højarktisk økosystems opbygning og funktion ændres af klimasvingninger, men også hvordan sådanne ændringer igen vil påvirke klimaet via f.eks. ændringer i overfladens refleksion af Solens lys (albedoen) samt frigørelsen af kulstof (Boks 2.1).
Zackenberg Basic er altså en holistisk måde at studere klimaeffekter på, der bryder med tidligere effektstudiers traditioner for kun at undersøge en mindre del af økosystemet. Moniteringen i Zackenberg Basic dækker i alt 16 videnskabelige områder omfattende klimatiske, fysiske og biologiske faktorer inden for det samme økosystem (Fig. 2.1). Alle disse moniteres kontinuerligt gennem hele forårs- og sommersæsonen, år efter år.
Zackenberg Basic består af fem basisprogrammer, der hver især har fokus på forskellige dele af økosystemet ved Zackenberg. Tilsammen moniterer disse programmer over 1.500 parametre hvert år, fra tidligt forår til sen sommer. Parametrene kan, som illustreret på Fig. 2.1, samles i en række overordnede faglige områder delt på økosystemets fysiske og biologiske dele.