Kriminalitet og illegale rusmidler. Группа авторов

selvfølgelighed, hvor behandling anses som det rigtige svar på problemet stof(mis)brug. Det selvindlysende ved stofmisbrugsbehandling ligger således ikke i dens effekt, men i at være konstrueret som den rigtige ting at gøre, når man har med stofmisbrugere at gøre. Endvidere opfylder stofmisbrugsbehandling en vigtig funktion i samfundet. Det bliver en måde, hvorpå den moderne velfærdsstat kan kategorisere, problemdefinere og hermed administrere stofbrugere på. Stofmisbrugsbehandlingens funktion er således ikke at skabe stoffri personer, men ud af en serie af forskelligartede praksisser (stofbrug) at producere en operationaliserbar kategori af mennesker, over for hvem yderligere tiltag kan rettes. Stofmisbrugsbehandlings handler således grundlæggende om kontrol og epistemologi; magt og viden (ibid.).

      Konklusion

      Artiklen har givet et bud på tre centrale afvigelsessociologiske teorier og analytiske perspektiver: funktion, betydning og magt. Jeg har således fokuseret på den funktion, afvigelse og rusmiddelproblematikker kan tjene i forhold til samfundets normative sammenhæng. I den forbindelse er det blevet foreslået, at en ret portion afvigelse er normalt, uundgåeligt og endda sundt for et samfund, hvorfor det bliver vigtigt at sikre, at de samfundsmæssige reaktioner på afvigelse og herunder narkotikarelateret kriminalitet står mål med den funktion, de tjener. Spørgsmålet bliver, hvilke typer af handlinger der skal anråbes som værende afvigende, og derefter at sikre, at reaktionerne er passende. Studiet af betydningsskabelse var rammen om det andet perspektiv: symbolsk interaktionisme. Afvigelse er i denne optik ikke en egenskab ved en handling, men er resultatet af en stemplingsproces. Centralt inden for denne retning er, hvordan mennesker agerer med – internaliserer, udvikler strategier, modsætter sig, forandrer – vigtige samfundsmæssige afvigelseskategorier. Kunsten bliver i forlængelse heraf at vurdere, i hvilken grad afvigelse udelukkende følger af en stempling, eller hvorvidt afvigeridentiteter mere eller mindre bevidst søges og afprøves af personer ud fra egne personlige motiver. Den sidste retning rettede fokus eksplicit mod magtaspekter i samfundet, både den synlige og den usynlige magt. De magtforhold, der implicit antydes i den symbolske interaktionismes fokus på kategorisering, blev her gjort eksplicitte og knyttet an til en generel teori om samfundet og viste videre, hvordan en moralsk panik kan forstærke og udnytte afvigerkategorier. Endvidere fastslog analyserne af den usynlige magt, at velmenende initiativer som fx behandling af stofmisbrugere faktisk kan medproducere en vis styring og begrænsning af de mennesker, man retter initiativer mod, netop fordi deres væren og udsyn indrammes af statslige intentioner, kategoriseringer og handlingsanvisninger.

      Ingen af retningerne kan stå alene, men ved hjælp af de tre perspektiver har man et stærkt udgangspunkt for at vurdere offentlige narkotikadiskurser, politiske tiltag samt rusmiddelforskning.

      Litteratur

      Alexander, J. (1985). The “individualist dilemma” in phenomenology and interactionism. I: Alexander, J., Giesen, B., Muench, R. & Smelser, N. (red.) The Micro-Macro Link. Berkeley: University of California Press.

      Asmussen, V. (2007). Howard S. Becker. Outsiders – Studies in the Sociology of Deviance. I: Høiris, O. (red.). Antropologiske mesterværker. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 217-244.

      Asmussen, V., Kolind, T. & Nielsen, B. (2006). Selvevaluering af stofmisbrugsbehandling i fængsler og arresthuse. Århus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.

      Baldwin, J. (1986). George Herbert Mead. A Unifying Theory for Sociology. London: Sage.

      Balvig, F. (1999). Kriminalitet og social kontrol. København: Columbus.

      Becker, H. (1963). Outsiders. Studies in the sociology of deviance London: Free Press of Glencoe.

      Ben-Yehuda, N. (1985). Deviance and Moral Boundaries. Witchcraft the Occult Science Fiction Deviant Sciences and Scientists. London: The University of Chicago Press.

      Bernburg, J.G. (2002). Anomie, Social Change and Crime. A Theoretical Examination of Institutional-Anomie Theory. British Journal of Criminology. 42, 729-742.

      Blumer, H. (1969). Symbolic Interactionism. Perspectives and Methods. New Jersey: Prentice-Hall.

      Bourgois, P. (2003). In Search of Respect. Cambridge: Cambridge University Press.

      Box, S. (1992). Power, Crime, and Mystification. London: Routledge.

      Braithwaite, J. (1993). Shame and Modernity. The British Journal of Criminology, 33 (1), 1-18.

      Burkitt, I. (1991). Social Selves: Theories of the Social Formation of Personality. London: Sage Publications.

      Christie, N. (1977). Konflikt som eiendom. Tidsskrift for Rettsvitenskap, 113-132.

      Christie, N. & Bruun, K. (1985). Den gode fiende. Oslo: Universitetsforlaget.

      Cohen, S. (1972). Folk Devils and Moral Panics: The Creation of Mods and Rockers. Oxford: Blackwell.

      Cohen, S. (1994). Den sociale kontrols nye former. Kriminalitet, straf og klassifikation. København: Hans Reitzels Forlag.

      Coomber, R. (2006). Pusher Myths: Re-Situating the Drug Dealer. London: Free Association Books.

      Dahl, H. (2007). The methadone game: control strategies and responses. I: Fountain, J. & Korf, D.J. (red.). Drugs in Society. European Perspectives. Oxford: Radcliffe Publishing, 102-115.

      Dahl, H., Frank, V. & Kolind, T. (2008). Cannabis treatment in Danish prisons: a product of new directions in national drug policy? I: Korf, D.J. (red.). Cannabis in Europe: Dynamics in Perception, Policy and Markets. Berlin: Pabst Science Publishers, 30-50.

      Davis, L. (1995). Enforcing Normalcy. Disability, Deafness, and the body. London: Verso.

      Downes, D. & Rock, P. (2003). Understanding Deviance. Oxford: Oxford University Press.

      Durkheim, E. (1997 [1897]). Selvmordet. En sosiologisk undersøkelse. Oslo: Gyldendal.

      Durkheim, E. (2000 [1895]). Den sociologiske metodes regler. København: Hans Reitzels Forlag.

      Erikson, K.T. (1973). Notes on the Sociology of Deviance. I: Rubington, E. & Weinberg, M.S. (red.). Deviance: The Interactionist Perspective. New York: Macmillan Company, 26-39.

      Foucault, M. (1991 [1975]). Discipline and Punish: The Birth of the Prison. London: Penguin.

      Frantzsen, E. (2005). Narkojagt på gateplan. Om politikontroll av narkotika på Vesterbro. København: Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.

      Garland, D. (1991). Punishment and Modern Society. A Study in Social Theory. Oxford: Oxford University Press.

      Giddens, A. (1987). Erving Goffman as a systematic social theorist. I: Giddens, A.: Social Theory and Modern Sociology. Oxford: Polity Press, 109-140.

      Giertsen, H. (2006). Oppdelt i småbiter og satt sammen på nytt. OASys’ ‘Offender Assessment and management System’ – et lovbrytermålesystem. Materialisten, 1, 23-40.

      Goffman, E. (1974). Stigma. Notes of the Management of Spoiled Identity. Harmondsworth: Penguin Books.

      Goffman, E. (1981). Anstalt og menneske: Den totale institution socialt set. København: Jørgen Paludans Forlag.

      Gouldner, A. (1970). The Coming Crisis of Western Sociology. New York: Basic Books.

      Grund, J.P. (1993). Drug Use as a Social Ritual. Functionality, Symbolism and Determinants of Self-regulation. Rotterdam: Instituut voor Verslavingsonderzoek.

      Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (red.) (2001). Institutional Selves. Troubled Identities in a Postmodern World. Oxford: Oxford University Press.