Kompetencemal og gymnasiereform. Per FibAek Laursen

      

      Bent Brandt Jensen

      Per Fibæk Laursen

      Kompetencemål og gymnasiereform

      De første erfaringer med ny efteruddannelse af lærere

      Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

      Resume

      I forbindelse med indførelse af gymnasiereformen i august 2005 blev der igangsat en indsats for at efteruddanne lærerne til at realisere reformen med dens nye didaktiske principper om bl.a. at tænke undervisning som udvikling af elevkompetencer. Et af disse projekter var ‘Lærer lærer lærer didaktik på tværs af de gymnasiale uddannelser’. Projektet blev gennemført af Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse for de tre gymnasier i Silkeborg (stx, hhx og htx) i perioden fra marts 2005 til januar 2006. Efteruddannelsesprojektet blev sideløbende undersøgt i et følgeforskningsprojekt baseret på observation, interview og analyse af deltagernes undervisningsplaner.

      Forskningsprojektet har som sit formål at besvare følgende tre spørgsmål vedr. efteruddannelsesprojektet:

      1. Lærer de deltagende lærere at arbejde didaktisk med forholdet mellem elevkompetencemål, undervisningens indhold og arbejdsformer?

      2. Bidrager det kollegiale samarbejde til at udvikle lærernes didaktiske tænkning, og påvirker det deres holdning til reformerne?

      3. Udvikler de deltagende lærere sig til ‘kernelærere’, som kan understøtte implementering af reformen i de tre gymnasiale uddannelser?

      Meget kort sagt er svaret ‘ja’ til de to første spørgsmål og ‘nej’ til det tredje. Lidt mere udførligt er svarene:

      Ad. 1.: Såvel interviewene med deltagerne og kursuslederen som observationerne undervejs og analysen af undervisningsplaner viser, at deltagerne har udviklet deres didaktiske tænkning i løbet af projektet. Deltagerne er i højere grad kommet til at tænke i elevkompetencemål, herunder i både mere generelle og konkrete faglige kompetencemål og i mål vedr. ikke-faglige kompetencer.

      Ad. 2. Ud fra deltagernes beretning i interviewene, kursuslederens vurdering og vore observationer under seminarerne er det tydeligt, at udviklingen af deltagernes didaktiske tænkning er blevet fremmet af samarbejdet med kolleger på tværs af skoleformerne. Det har også fremmet deltagernes didaktiske udvikling, at projektet er gennemført samtidig med, at gymnasiereformen har tvunget dem til at gennemføre en del ændringer i deres undervisning.

      Ad. 3. Deltagerne har videregivet erfaringer fra deres efteruddannelsesprojekt i faggruppen på deres skole og vurderer, at dette kan have haft en vis virkning på kollegernes tænkning. Men derudover har ingen af dem fungeret i nogen kernelærerfunktion.

      Set i forhold til gymnasiereformen tyder vores forskningsprojekt på, at reformen faktisk har medført ændringer i lærernes didaktiske tækning og undervisningsplanlægning. Set i forhold til Undervisningsministeriets koncept for efteruddannelse, kaskademodellen, og dens principper om efteruddannelse tyder vores undersøgelse på, at et efteruddannelsesprojekt af denne størrelse næppe er tilstrækkeligt til at give deltagerne en oplevelse af at være kompetente til at påtage sig en funktion som kernelærere uden for deres eget fagteam.

      1. Indledning:

      Projekt ‘Lærer lærer lærer’

      Gymnasiereformen, der trådte i kraft august 2005, var en betydelig ændring af de gymnasiale uddannelser, særligt det almene gymnasium, stx. Ændringerne omfattede både struktur, indhold og væsentlige pædagogiske principper. I forbindelse med reformen blev der iværksat en omfattende efteruddannelsesaktivitet for at kvalificere lærerne til at gennemføre reformen og dens principper. Nærværende rapport handler om et af disse efteruddannelsesprojekter, nemlig “Lærer lærer lærer – didaktik på tværs af de gymnasiale uddannelser”. Projektet blev gennemført i perioden marts 2005 til januar 2006 med deltagelse af 13 lærere fra Silkeborg Amtsgymnasium (stx), Silkeborg Handelsskole (hhx) og Silkeborg Tekniske Skole (htx). Projektet blev ledet af Karin Løvenskjold Svejgaard fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

      Projektet sigtede mod at udvikle deltagernes didaktiske tænkning særligt mht. planlægning af forholdet mellem elevkompetencemål, undervisningens indhold og arbejdsformer. Ideen med samarbejdet mellem lærere fra tre gymnasiale uddannelser var at bruge konfrontationen mellem forskellige, men nært beslægtede, pædagogiske traditioner og rammer for undervisningen som udgangspunkt for didaktisk analyse og refleksion. Deltagerne kom fra tre fag, dansk, engelsk og matematik, og arbejdede under projektet sammen i faggrupper. Intentionen var at kombinationen mellem det kendte (samme fag) og det anderledes (anden skoleform med andet sigte og andre rammer) ville virke fremmende for didaktisk tænkning.

      Vi har i et følgeforskningsprojekt undersøgt efteruddannelsesprojektets forløb. Formålet har kort sagt været at undersøge, om efteruddannelsesprojektets intentioner blev realiseret, herunder om deltagerne lærte at arbejde med elevkompetencemål, og om det kollegiale samarbejde på tværs af de tre gymnasieformer virkede fremmende for udviklingen af deltagernes didaktiske tænkning. Det har også været hensigten med forskningsprojektet at give et bidrag til generel forståelse af, hvad der betinger læreres didaktiske tænkning, og hvad der fremmer udvikling heraf.

      Vi redegør i kapitel 2 kort for baggrunden i gymnasiereformen og dens didaktik og for den strategi om efteruddannelse, som Undervisningsministeriet har lagt. Vi skitserer kort indhold og forløb i projekt ‘Lærer lærer lærer’. Kapitel 3 er en præsentation af den forskning og teori om didaktik og lærertænkning, som udgør den teoretiske baggrund for forskningsprojektet. I kapitel 4 gør vi rede for problemstilling, metode og materiale i vores forskningsprojekt. I kapitel 5, som er rapportens største og vigtigste, redegør vi for undersøgelsens resultater, og endelig konkluderer og perspektiverer vi i kapitel 6.