Karma. Marianne Qvortrup Fibiger

og avatar benytter vi det i dag flittigt i Vesten, men på vores egen måde. For modsat Keralas fiskere bruger vi næsten altid karma i en overført og oftest positivt ladet betydning, nærmest som udtryk for en følelse eller en tilstand, der påvirker os nu og her.

      Det ved reklamebranchen, der benytter ’karma’ til at sælge deres produkter. Mine krydrede Thai-snacks lover for eksempel at fylde mig med god karma, og min genbo har en Beetle, som Volkswagen i 2012 lancerede med følgende slogan: ”Det siges, at hvis man har været god i et liv, bliver man belønnet i det næste … Beetles genfødt”. Og når min genbo er blevet træt af at køre bil, ja, så kan han tage sig en lur i sit soveværelse, hvor han har en madras fra Hansen Møbler, som giver god karma i soveværelset. Det var i alt fald det, møbelbutikkens reklamer lovede ham: ”Hos Hansen møbler har vi madrassen, som kan give god karma i dit soveværelse. Kom ind og se det store udvalg”.

      Og imens jeg skriver min Tænkepause kører fagforeningen HK endda en kampagne om at skabe ”God kollegakarma”. Tv-reklamen viser en morgensur medarbejder, som glemmer at hilse på en kollega, og vi seere kan nærmest fornemme, hvordan den morgensure kollega spreder dårlig karma. Vi bliver derfor mindet om, at en god kollega spreder god karma og på den måde styrker arbejdspladsen. For som reklamen slutter: ”Sammen er du stærkere”.

      Karma-begrebet har også gjort sit indtog i moderne popmusik. Det var mange tv-seere vidner til ved årets Eurovision Song Contest i Ukraine, hvor sangeren Francesco Gabbani mødte op med det italienske bidrag ”Occidentali’s Karma”, som bookmakerne endda havde udråbt til en af årets favoritter. Og for at give sangen den rigtige karmiske aura samlede Francesco Gabbani midt på scenen sine tommel- og pegefingre i en yogisk positur, en såkaldt gian mudra, mens videoen bagved viste billeder af kroppens energicentre eller chakraer samt yin og yangtegn og andre eksotiske indiske symboler. Sangen nåede dog ikke de karmiske højder, men blev kun nummer seks. Gabbani kan dog glæde sig over, at hans sang slog det danske bidrag ”Where I Am” med over 200 point, og at den hurtigt toppede hitlisterne i hjemlandet.

      BÅDE SOFTWARE OG HARDWARE

      Fem år senere, i 2016, kom jeg tilfældigt til at tænke på Kerala-fiskerne igen. Jeg sad i et Air France-fly på vej hjem fra endnu et feltarbejde og skulle have tiden til at gå. Jeg bladede på må og få i flyselskabets glitrende nyhedsmagasin for marts og kunne læse, at Air France og det hollandske flyselskab KLM havde valgt at fusionere på grund af dårlig økonomi. Men Air France meddelte også, at det havde fundet løsningen på de strenge økonomiske forhold, nemlig karma:

      ”Den finansielle optimering af fly er den største udfordring for ethvert flyselskab. Derfor er såvel udviklingen som brugen af softwareprogrammer både vital og strategisk. Vi har valgt at kombinere kunst og videnskab i vores softwareprogram, som vi kalder Karma. Dette er en forkortelse af KLM AF Revenue Management”.

      Artiklen var endda prydet med et billede af et arbejdsmøde hos Revenue Management. Medarbejderne ser både effektive og tilfredse ud, naturligvis med deres karma-arbejdsmapper foran sig på bordet. Softwareprogrammet er altså ikke kun effektivt, det er også i balance og har passageren i centrum. Eller som direktøren for Revenue Management selv udtaler i artiklen: ”Vores originalitet og vores styrke ligger i, at vores passagerer er med til at kontrollere vores beslutninger”.

Et softwareprogram med en god karma er åbenbart vejen til at vende bundlinjens røde tal til sorte.

      Fiskerne i Kerala ville nok ønske, at de også kunne håndtere karma som en forudprogrammeret software. Men de betragter også karma som hardware og en uundgåelig del af deres evige kamp for at overleve. Artiklen i magasinet bekræfter dog, at karma-begrebet og dets forskellige betydninger har fået så meget luft under vingerne, at selv en ganske erfaren religionsforsker kan blive overrasket over, hvilke sammenhænge det dukker op i.

      Men nu er det vist på tide, at vi finder ud af, hvordan karma selv kom til verden. Det kræver lidt detektivarbejde, for vi må dykke ned i begrebets baggrund og historie for bedre at kunne følge dets rejse fra Indien til Vesten. Måske vi på den måde kan finde en forklaring på, hvorfor karma-begrebet er så populært, ikke kun i Danmark, men stort set i hele verden.