Om alder internationalt – et IEA eksempel
Hvis man ser på aldersfordelingen i den samlede internationale stikprøve, viser det sig, at der rent faktisk ikke er ret mange “gamle” elever med i flere landes stikprøver. Sagt med andre ord er Danmark markant overrepræsenteret af “gamle” respondenter. Danmark har således over 50% af de 23-årige, over 40% af de 22-årige, ca. 35% af de 21-årige og næsten 50% af de 20-årige respondenter i det internationale datasæt. Med andre ord er det problematisk at drage den konklusion, at ældste elever i alle lande “må forventes” at kunne opnå en bestemt (høj) score, idet den estimerede score for disse ældste elever i meget høj grad vil være baseret på danske tal. Disse fordelinger fremgår af de nedenstående tabeller. Hovedparten af de øvrige ældste respondenter kommer fra lande som Schweiz, Portugal og Norge og er således under alle omstændigheder også et “vesteuropæisk” fænomen.
Alder i antal år. Samlede internationale aldersfordeling inklusive Danmark
| Antal | Procent | |
| 14 | 6 | 0,0% |
| 15 | 841 | 1,9% |
| 16 | 7686 | 17,5% |
| 17 | 17326 | 39,6% |
| 18 | 11378 | 26,0% |
| 19 | 3688 | 8,4% |
| 20 | 882 | 2,0% |
| 21 | 228 | 0,5% |
| 22 | 72 | 0,2% |
| 23 | 39 | 0,1% |
| 24 | 3 | 0,0% |
| Total | 42149 | 96,2% |
| Uoplyste | 1657 | 3,8% |
| 43806 | 100% |
Alder i år. Danmarks fordeling
| Antal | Procent | |
| 16 | 4 | 0,1% |
| 17 | 57 | 2,1% |
| 18 | 808 | 29,3% |
| 19 | 1226 | 44,4% |
| 20 | 419 | 15,2% |
| 21 | 88 | 3,2% |
| 22 | 31 | 1,1% |
| 23 | 23 | 0,8% |
| 24 | 1 | 0,0% |
| Total | 2657 | 96,2% |
| Uoplyste | 104 | 3,8% |
| 2761 | 100% |
Selv om den danske aldersfordeling tydeligvis er endog meget skæv i forhold til det internationale gennemsnit, kan man hæfte sig ved, at Danmark har en større procentandel 18-årige (nemlig 30,4%) end det internationale datasæt (der oven i købet i denne beregning er inklusive Danmark) som helhed (27,0%). Til gengæld har Danmark en langt mindre andel 17-årige og en langt større andel 19-årige i forhold til den internationale database som helhed.
Klassetrin og testresultat
Sammenligner man de forskellige landes resultater, forekommer det i øvrigt umiddelbart mere indlysende i det internationale datasæt som helhed at påpege en sammenhæng mellem klassetrin og kundskabsniveau end mellem alder og kundskabsniveau. Generelt klarer de lande sig bedst, der tester de ældste klassetrin. Det er således umiddelbart mere nærliggende (eller i det mindste lige så nærliggende) at korrigere for klassetrin som for alder, hvis man vil gøre sammenligningerne mere “retfærdige”.
I tabellen nedenfor ses der på, hvorledes elever af forskellig alder klarer sig på forskellige klassetrin på testen i den samlede internationale database. De danske elever er holdt som særskilt gruppe og optræder her som klassetrin “DK”. Igen er der tale om resultatet for den del af testen, der vedrører kundskaber og færdigheder (sammenligningen er foretaget med uvægtede tal).
Resultaterne i denne tabel skal for nogle gruppers vedkommende tages med et vist forbehold, da der i nogle tilfælde er tale om et begrænset antal respondenter. 10. klassetrin er kun relevant for Letland og er derfor ladt helt ude af sammenligningen. Som det fremgår, er de absolut dygtigste (internationalt) de 18-årige elever, der går på 12. klassetrin. Det er ligeledes interessant, at de 17-årige (internationalt) samlet set kan siges at klare sig bedst, da de ligger helt i top uanset om de befinder sig på 11. eller 12. klassetrin. For de 18- og 19-årige er det imidlertid meget tydeligt, at deres resultat afhænger meget af deres klassetrin. Umiddelbart er det således vanskeligt at se den påståede sammenhæng mellem alder og testscore, men derimod ret tydeligt at se en sammenhæng mellem klassetrin og testscore. De absolut dygtigste er de danske 18-årige.
11. klassetrin
På 11. klassetrin er de klart dygtigste de 17-årige, mens de 18-, 19-, 20- og 21-årige på 11. klassetrin er næsten lige dygtige (dog med en meget lille konstant stigning).
12. klassetrin
På 12. klassetrin er de 18-årige bedst tæt efterfulgt af 19-årige og 17-årige, mens de 20- og 21-årige er klart dårligst.
Disse fordelinger hænger for en umiddelbar betragtning mildest talt ikke sammen på entydig vis. Hvis man imidlertid (som antydet tidligere) ser på alder i forhold til forventet placering i skolesystemet, giver resultaterne imidlertid i betydeligt højere grad alligevel mening. Antager man, at en 18- årig “bør” gå på trin 12, passer det med, at 18-årige på klassetrin 12 klarer sig bedst. Ligeledes klarer de 17-årige sig klart bedst på klassetrin 11 (faktisk meget bedre end 18-årige og 19-årige på samme klassetrin). Disse resultater understreger således blot pointen, at hverken alder i sig selv eller klassetrin i sig selv er af afgørende betydning, men at der også må ses på samspillet mellem de to.
Sammenfatning
Når andre lande finder det “uretfærdigt” at blive sammenlignet med eksempelvis danske elever, der er “for gamle”, er det naturligvis umiddelbart en berettiget indvending, men hvis man tog den helt bogstaveligt og konkluderede, at man kun skulle inkludere danske elever på 18 år eller derunder i de internationale sammenligninger, ville man få følgende danske totalskalascores for grupperne af elever under og over 19 år:
Kundskaber og færdigheder
| Populationen – aldersopdelt | N | Gennemsnit |
| 18 år eller yngre | 890 | 135,1 |
| 19 år eller ældre | 1764 | 131,3 |
Hvis man kun medtog de 890 danske elever under 18 år, ville en sådan revideret sammenligning ud fra en ren aldersbetragtning umiddelbart blive betragtet som værende mere retfærdig end den nuværende med alle aldersgrupper inkluderet, men ville altså stille Danmark i et endnu bedre lys, end tilfældet allerede er. Dette kan vel umiddelbart fremstå som et argument for, at det er