VIDEN I VERDENSKLASSE
»Aarhus Universitetsforlags utroligt vellykkede serie«
Søren Schauser
Berlingske
Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz
Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen
Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen
Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen
Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen
Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup
Tænkepauser 7 FOLK af Ove Korsgaard
Tænkepauser 8 DANMARK af Hans Hauge
Tænkepauser 9 NATUR af Rasmus Ejrnæs
Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen
Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg
Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop
Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller
Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus
Tænkepauser 15 ERINDRING af Dorthe Berntsen
Tænkepauser 16 HÅB af Bertel Nygaard
Tænkepauser 17 TID af Ulrik Uggerhøj
Tænkepauser 18 SANDHED af Helge Kragh
Tænkepauser 19 MENNESKET af Ole Høiris
Tænkepauser 20 MAGI af Jesper Sørensen
Tænkepauser 21 LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen
Tænkepauser 22 TERROR af Carsten Bagge Laustsen
Tænkepauser 23 LITTERATUR af Dan Ringgaard
Tænkepauser 24 ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig
Tænkepauser 25 FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard
Tænkepauser 26 LYKKE af Christian Bjørnskov
Tænkepauser 27 UNIVERSET af Steen Hannestad
Tænkepauser 28 SPØRGSMÅL af Pia Lauritzen
Tænkepauser 29 GUD af Svend Andersen
Tænkepauser 30 SEX af Ditte Trolle
Tænkepauser 31 NYDELSE af Rasmus Ugilt
Tænkepauser 32 KORRUPTION af Mette Frisk Jensen
Tænkepauser 33 POLITIK af Michael Bang Petersen
Tænkepauser 34 TRO af Peter Lodberg
Tænkepauser 35 HJERNEN af Leif Østergaard
Tænkepauser 36 HJERTET af Diana M. Røpcke
Tænkepauser 37 VILJE af Søren R. Fauth
Tænkepauser 38 SPROG af Mikkel Wallentin
Tænkepauser 39 OVERVÅGNING af Anders Albrechtslund
Tænkepauser 40 SMAG af Susanne Højlund
Tænkepauser 41 TORTUR af Morten Dige
Tænkepauser 42 TEKNOLOGI af Kasper Hedegård Schiølin
Tænkepauser 43 EUROPA af Jørgen Møller
Se mere på www.tænkepauser.dk
Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger
JØRGEN MØLLER
TÆN
KE
PAU
SE
R
FRA CANOSSA TIL ’DANMARK’
KEJSER PÅ BODSGANG
Enhver historie skal jo begynde et sted, og vores historie tager sin begyndelse den 25. januar 1077 på en kold klippetop i det nuværende Italien. Den dag ankom den vestlige kristenheds mægtigste mand – den tysk-romerske kejser Henrik den 4. – på bare fødder og iklædt munkekutte til borgen Canossa i Toscana.
Skønt midt om vinteren havde han og hans følge, fortæller beretningen, krydset alperne i denne mundering. Inde i borgen, i ly for vinterkulden, befandt pave Gregor den 7. sig sammen med sin vært, grevinde Mathilde af Toscana.
Henriks ærinde var netop at opsøge Gregor. Gregor havde efter sin udnævnelse til pave i 1073 insisteret på, at kirken alene havde bemyndigelse til at udnævne gejstlige til kirkelige embeder. Der var tale om en direkte krigserklæring imod Europas monarker, først og fremmest den tysk-romerske kejser.
Mange af de kirkelige embeder indebar nemlig råderetten over store len, oftest i form af landområder. Ved at placere allierede eller endda slægtninge på disse poster kunne monarker som Henrik få adgang til midler samt etablere vitale alliancer. Det gjaldt ikke mindst i det decentraliserede og opsplittede tysk-romerske kejserrige, hvor hele regioner hørte under biskopper snarere end under fyrster.
Henrik svarede igen ved at udnævne gejstlige til flere vigtige embeder, herunder posten som biskop i Milano. Samtidig krævede han, at Gregor trådte tilbage. Gregor reagerede i 1076 ved at ekskommunikere Henrik – altså smide ham ud af den katolske kirke – og afsætte ham som kejser. En række af Henriks tyske vasaller benyttede lejligheden til at rejse oprørsfanen. Kejserens situation var uholdbar, medmindre han kunne indgå forlig med paven.
Gregor nægtede i første omgang at modtage Henrik. I tre dage ventede Henrik i sneen uden for borgporten. Først den 28. januar lod paven ham komme ind i borgen. Kejseren knælede i sin bodsdragt foran paven og tiggede om tilgivelse. Gregor forbarmede sig til sidst, hvorefter paven, kejseren og grevinden sammen modtog nadveren i slotskirken for at markere, at Henrik var genindtrådt i kirken.
Henriks gang til Canossa gjorde et stort indtryk i middelalderens Europa. Den italienske betegnelse for begivenheden, L’umiliazione di Canossa, på dansk ”Canossa-ydmygelsen”, er sigende for samtidens reaktioner. At den tysk-romerske kejser på denne måde måtte gå bodsgang, var chokerende.
I denne Tænkepauser vil jeg gå så langt som til at udråbe begivenhederne i Canossa som startskuddet til en proces, der i de seneste 200 år er kulmineret i det moderne demokrati, den moderne retsstat og den moderne markedsøkonomi. For at være mere præcis: Henriks gang til Canossa er forudsætningen for at forstå, hvorfor demokratiet, retsstaten og markedsøkonomien opstod i netop Europa. For at forstå hvorfor – og hvordan – Europa blev til det Europa, vi kender i dag.
Kejserydmygelsen ved Canossa er nemlig den første vigtige episode i det, der skulle blive det dominerende tema i høj- og senmiddelalderen, dvs. perioden fra cirka 1000-1500: modsætningsforholdet mellem kirke og stat, mellem den religiøse og den verdslige magt. Med den amerikanske politolog Stephen Holmes’ maleriske beskrivelse:
”Gennem middelalderen stod folk over for to adskilte og uforenelige realiteter: den knejsende stenborg og den knejsende