Entrepreneurship skal forstås i samspil med det samfund, hvorudaf aktiviteterne springer, og hvor de i næste omgang skal skabe sig en plads. Entrepreneurship og samfund hænger tæt sammen. Det kan anskues som en tragt, hvor man trinvis bevæger sig fra de store sammenhænge til de konkrete forhold. Herunder udkrystalliseres den entrepreneurielle aktivitet, så man bliver i stand til at tage kampen op for at bide sig fast og vokse. Det er en læreproces, og derfor vender man løbende tilbage til de foregående led.
Bogen tager udgangspunkt i, at vi lever i et såkaldt ‘vidensamfund’. Det betyder, at samfundslivet overalt er baseret på videnskabelig viden. Derfor spiller videnskab og videregående uddannelser en afgørende rolle for samfundsudviklingen. Det videnskabelige felt er stort og mangfoldigt af den simple grund, at det skal dække alle vidensområder inden for natur, teknologi, samfund og mennesker. For at få en idé om hele spektret er der givet en kort omtale af alle betydelige videnskabsfag. Videnskaben er så omfattende et vidensfelt, at den kan ses som et spejl af samfundet. En samstilling af samfund og videnskab kan hjælpe til at opbygge det helhedsperspektiv, som er forudsætningen for at træffe relevante beslutninger på alle planer.
Viden er imidlertid kun noget værd, hvis den kan omsættes til samfundsværdi. Desværre er samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv ikke særlig veludviklet her i landet. Problemet er især stort, fordi universiteterne, men i øvrigt hele uddannelsessektoren, er uvillige til at overskride de faglige grænser. Grundlæggende kulturelle og organisatoriske barrierer stiller sig i vejen for, at megen viden kan mobiliseres i samspil med det omgivende samfund. Baggrunden for disse barrierer vil blive belyst ud fra forholdene på universiteterne, men der er i virkeligheden tale om generelle problemer, som kendetegner alle uddannelsesinstitutioner.
Fremstillingen er opdelt i to hovedafdelinger. I den første, der går under overskriften Om Entrepreneurship, skitseres først nogle udviklingslinjer i entrepreneurernes samfundshistorie, der tjener til at sætte nutidens særlige interesse for entrepreneurship i perspektiv. Dernæst belyses de faglige og organisatoriske forhold på universiteterne for at indkredse barrierer og muligheder for at bedrive entrepreneurship. Endelig afsluttes denne afdeling med en oversigt over forskning og undervisning i entrepreneurship.
I den anden hovedafdeling, der går under overskriften I Entrepreneurship, forfølges den analytiske proces led for led fra forretningsarenaen i den ene ende over den forretningsmæssige mulighed, idé og start til forretningsvæksten i den anden. Det er en indbyrdes sammenhængende proces. Den er også iterativ, idet man jævnligt vil vende tilbage til de foregående led. Nok så vigtigt er det, at den entrepreneurielle analyse og læreproces spiller sammen med det omgivende samfund. Skal en virksomhed lykkes, og ikke mindst hvis den skal blive til en vækstvirksomhed, må nye virksomheder interagere med stærke erhvervssektorer og forretningsklynger på både nationalt og regionalt plan. Da vi jo befinder os i Danmark, er der hele vejen igennem anlagt et dansk perspektiv på entrepreneurship.
Sluttelig opridses alle leddene i læreprocessen.
Vidensamfundets udvikling betyder, at universiteterne udsættes for et stigende pres om at spille sammen med omverdenen. For at gøre gavn må videninstitutionerne udvikle den nødvendige entrepreneurielle viden og kultur. Udfordringen er ikke enestående for uddannelses- og forskningssektoren, men den er særlig presserende her. Endelig retter det også opmærksomheden mod det kedelige forhold, at megen viden henligger som en død kapital, der blot venter på at blive til levende samfundsværdi.
1. Samfund og Entrepreneurship
Danmark er et højtudviklet og demokratisk samfund. Det er også et dynamisk samfund, som udvikler sig i stadig hurtigere tempo. Udvikling, dynamik og demokrati er forhold, som hænger sammen med, hvordan samfundsværdierne skabes. Samfundsværdier falder ikke ned fra himlen, de er resultat af en omfattende menneskelig indsats. Hvert evige sekund døgnet rundt bliver de samfundsværdier til, som vi alle nyder godt af. Samfundsværdier skabes ved at omsætte viden til praksis. Sker det i et højtudviklet samfund som det danske, forudsætter det især anvendelse af den højeste viden, dvs. videnskab. Viden er ikke noget værd i sig selv. I samfundsmæssig forstand kommer viden først til sin ret, når den anvendes. Det er også herigennem, de samfundsværdier skabes, som overhovedet gør det muligt at finansiere vidensarbejdet. Om viden udnyttes til at skabe samfundsværdier eller ej, afhænger af evnen til at fremstille noget, som andre betragter som værdi. Denne værdiskabelse foregår i virksomheder, mens realiseringen af værdien sker på markedet. Virksomhederne er hovedaktørerne på markedet. Virksomheder, marked og mennesker udgør det kapitalistiske system, som vi alle er underkastet. Statens rolle er at sørge for, at det hele går ordentligt til. Sådan er de grundlæggende vilkår for samfundslivet.
Globaliseringen er over os, og teknologien hjælper den godt på vej. Ved begyndelsen af det nye årtusinde udvikler globaliseringen og teknologien sig med stormskridt. Det binder os stadig mere sammen og stiller stigende krav om at kunne konkurrere internationalt. Da Danmark befinder sig i toppen af det globale markedssystem, betyder det, at danske virksomheder gør sig internationalt gældende i kraft af et meget højt vidensindhold i deres produkter og organisationer. For at opretholde og udbygge konkurrenceevnen er det nødvendigt både at have den relevante viden og hurtigt at kunne omsætte den til konkurrencedygtige produkter. Det har bragt videninstitutionerne i centrum. Gennem forskning og uddannelse leverer de den højtuddannede arbejdskraft, der driver arbejdsprocessen i virksomhederne. Interessen for videninstitutionerne knytter sig ikke blot til uddannelsen af en specialiseret arbejdskraft, som kan varetage bestemte funktioner inden for arbejdsprocessens mange led. Den dynamiske kombination af globalisering og viden i markedsstyrede samfund betyder, at teori og praksis rykker stadig tættere på hinanden. I en sådan verden er uddannelse og forskning i høj grad blevet et samfundsmæssigt anliggende, hvor den specialiserede viden må kædes sammen med en sammenhæng uden for det faglige univers.
En arbejdsdeling mellem videninstitutioner og erhvervsliv, hvor man pænt går og passer hver sit, er ikke blot problematisk. Det er også samfundsskadeligt. Er indholdet i uddannelser og forskning ikke på højde med og relevant i forhold til videnskravene i den verden, vi lever i, vil det få negative følger for levefod og demokrati. Alle i-lande er stort set i besiddelse af den samme viden og arbejder med de samme centrale problemstillinger. Derfor bliver prøvestenen, hvem der er bedst til at omsætte viden til samfundsværdi i en global markedsorden. Vidensarbejdere kan ikke nøjes med at være specialister på et højt niveau. De må også udvikle deres speciale i et samspil med samfundets generelle udviklingstendenser og ikke mindst hensynet til, at alt i sidste ende måles på evnen til at begå sig på den globale forretningsscene. Det er denne udvikling, der har bragt entrepreneurship på banen, så også forskning og uddannelse må anlægge og praktisere et entrepreneurielt perspektiv. Omvendt må også erhvervslivet sørge for at kanalisere den relevante viden ind i deres organisationer.
Entrepreneurship skal i bogens første hovedafdeling belyses ud fra tre perspektiver: et samfundshistorisk perspektiv, et universitets- og videnskabsperspektiv og endelig entrepreneurship ud fra et fagperspektiv. I første omgang sættes entrepreneurship ind i et bredt samfundshistorisk perspektiv.
1.1 Entrepreneurer i historisk perspektiv
En entreprenør er en person, der forestår bygge- og anlægsarbejder. I den betydning har begrebet været anvendt i et par hundrede år. Med industrialiseringen og markedsøkonomiens hastige udbredelse i det 19. århundrede tager tusindvis af mennesker initiativ til at oprette nye virksomheder i både Danmark og det øvrige Vesten. Det baner vejen for en anden betydning, nemlig opfattelsen af entreprenøren som en iværksætter og innovator og derfor også bedriftsleder. Da ordet entreprenør stadig bruges i sin oprindelige betydning, anvendes her den udenlandske stavemåde ‘entrepreneur’ og ‘entrepreneurship’ om iværksætteren og iværksætteri. De danske betegnelser benyttes også, når det forekommer naturligt. Entrepreneur og entrepreneurship vil dog være de hyppigst anvendte udtryk, også fordi de formentlig vil vise sig at være mest holdbare i længden.
Siden det første entrepreneurielle