En ny himmel. Aarhus University Press

at den var dannet som en fortætning af spredt materiale i universet; et forslag, der ligger forbløffende tæt på virkeligheden. Samtidig foreslog han, at de uklare tåger observeret af Herschel var andre galakser. I 1755 offentliggjorde han sin ide i en bog med den imponerende titel Almindelig naturhistorie og verdensrumsteori – Angående hele universets struktur og mekaniske tilblivelse ifølge de newtonske principper (Allgemeine Naturgeschichte und Theorie des Himmels, oder Versuch von der Verfassung und dem mechanischen Ursprunge des ganzen Weltgebäudes nach Newtonischen Grundsätzen abgehandelt).

      Hen imod det 20. århundrede blev observationerne så gode, at man fik et statistisk overblik over, hvordan stjernerne i Mælkevejen er fordelt. Man fandt ud af, at Mælkevejen faktisk er en stor skiveformet struktur med en diameter på omkring 50.000 lysår. Uden for skiven fandtes der tilsyneladende meget få stjerner, bortset fra nogle stjernehobe, som befandt sig i en halo rundt om Mælkevejens skive. Specielt den hollandske astronom Jacobus Kapteyns (1851-1922) observationer i starten af det 20. århundrede viste, at universet tilsyneladende var endeligt og formet som en fladtrykt kugle, en såkaldt ellipsoide. Mælkevejens skive lå i centrum, og de kugleformede stjernehobe befandt sig udenom, i en elliptisk halo. Sådan var state of the art inden for den observationelle kosmologi i perioden 1905-1915, hvor Einstein konstruerede den generelle relativitetsteori.

      Den generelle relativitetsteori ligger sammen med kvantemekanikken til grund for den moderne forståelse af fysik og dermed også for vores forståelse af kosmologi. Samtidig ved vi dog også, at hverken kvanteteorien eller den generelle relativitetsteori kan give en fuldstændig beskrivelse af fysikkens love. For eksempel kan man ikke umiddelbart kæde de to teorier sammen, og det er nødvendigt for at forstå eksempelvis den allerførste fase af universets eksistens. Superstrengteori er et bud på, hvordan en sådan sammenhæng måske kan opnås, men på nuværende tidspunkt ved vi det ikke med sikkerhed (se mere i Ulrik Uggerhøjs bidrag til denne bog).