Kreativitet. Jan Lohmann Stephensen

alt="illustration"/>Vi gør noget ved noget i nogen tid og ender med et eller andet, som faktisk viser sig at være noget, vi kunne finde på at kalde ’kreativt’. Det er der jo ikke megen højpandet mystik i, tværtimod. Hvis vi forstår Johns sådan, og det vil jeg slå på tromme for, så kan kreativitet i virkeligheden også være et ret banalt fænomen. Noget helt almindeligt, der også hører til hverdagen og dens gøremål.

      HVAD ER SÅ DET NYE?

      Om lidt vil jeg i kortform fortælle kreativitetens historie fra antikken til i dag. Men inden jeg går i gang, vil jeg forklare, hvorfor jeg måske i virkeligheden slet ikke kan fortælle den historie. Filosoffer som Platon og Aristoteles og deres talrige efterfølgere op gennem filosofihistorien gik ikke ligefrem rundt og roste deres samtidige for deres kreativitet.

      Selve ordet ’kreativitet’ er i hvert fald som ord betragtet alt for nyt. Første gang det som navneord på engelsk henviser til en særlig menneskelig evne, er nemlig så sent som i 1875. Om William Shakespeare. Hvem ellers, fristes jeg til at sige. På tysk og dansk dukker ordet op endnu senere, henholdsvis i 1956 og 1964.

      Det skyldes delvis, at vi i stedet har benyttet ord, der minder om det. Genialitet, skaberevne, fantasi, opfindsomhed, forestillingskraft og inspiration for at nævne de mest oplagte.

      Alligevel er det paradoksalt, at vi ikke altid har haft et ord for kreativitet. For hvis den er en så grundlæggende menneskelig egenskab, som så mange af os hævder i dag, hvorfor har vi så ikke opfundet et passende ord til fænomenet noget før? Er det mon, fordi vi først i slutningen af 1800-tallet opdagede kreativiteten og først da fik brug for et ord til at beskrive den?

      Eller hænger det i stedet sammen med, at ideen om kreativitet knytter sig til nogle måder at være og agere på, som vi i nyere tid godt kan lide; som vi finder nyttige eller ideelle? I modsætning til tidligere, hvor vi foretrak andre karaktertræk og derfor ikke havde samme behov for at tale om kreativitet?

      Mit bud vil være det sidste.

Vi bruger typisk ’kreativitet’ om tanker, ting og adfærd, som vi påskønner, og som vi ønsker mere af – selvfølgelig med undtagelse af kreativ bogføring, som vitsen lyder.

      Derfor bør vi måske ikke spørge om, hvad kreativitet er. Vi skal nok nærmere søge at forstå, hvad kreativitet betyder for os. For hvad vi på et givent tidspunkt eller i en bestemt sammenhæng lægger i ordet ’kreativitet’, siger i høj grad noget om, hvordan vi forstår verden og vores plads i den. Ikke mindst afspejler ordets betydning vores interesser, både de personlige og de fælles, og de kampe, der udspiller sig om dem.

      Det er for mig at se ikke blot den mest korrekte måde at studere kreativitet på. Det er også den smarte måde. Fordi vi dermed også kan blive klogere på, hvordan vi forstår verden og vores egen plads som mennesker i den.