Det meningsfulde arbejdsliv. Группа авторов

hvad et meningsfuldt arbejde og arbejdsliv er, og de forholder sig samtidig konstruktivt og anvendelsesorienteret til spørgsmålet om, hvordan individer og virksomheder kan fremme meningsfuldt arbejde.

      Som antologien viser, findes der flere bud på, hvad mening i arbejdet og arbejdslivet er. F.eks. sætter sognepræst Birgitte Graakjær Hjort fokus på vigtigheden af fællesskab, fordi et arbejde, ifølge hende, bliver meningsfuldt, når det er nødvendigt for andre end bare os selv, og vi indgår i et fællesskab med andre gennem arbejdet. Gennem et feltarbejde har filosoffen Anne Marie Pahuus og antropologen Anne Line Dalsgaard afdækket, at følelsen af mening i arbejdet opstår, når medarbejderen oplever indflydelse og flow i arbejdet og samtidig anerkendelse og tillid på arbejdspladsen. Cand.mag. i filosofi Cecilie Lynnerup Eriksen argumenterer for, at der er to betingelser, der skal være opfyldt, for at et arbejde kan kaldes meningsfuldt. Den ene betingelse er, at arbejdet i bred forstand er etisk værdifuldt, og den anden betingelse er, at arbejdet er valgt og kan anerkendes som vigtigt af individet eller virksomheden selv.

      Artiklerne i antologien tager udgangspunkt i forskellige aspekter af arbejdslivet. Professor i psykologi Svend Brinkmann tager afsæt i det faktum, at arbejdet i dag er identitetsskabende. Han argumenterer for, at det er en uholdbar konstruktion, bl.a. fordi vores arbejdsliv i dag er for ustabile som gode rammer for en identitet. Læge Lise Gormsen viser med udgangspunkt i medicinsk og psykologisk forskning, at mening i arbejdet kan være en faktor, der beskytter mod stress, og forsker ved Learning Lab Denmark Ib Ravn redegør for, hvilke konkrete redskaber ledere kan bruge til at skabe mening i arbejdet med. Antologien repræsenterer altså ikke ét samlet bud, men en række forskellige portrætter af og redskaber til, hvordan individer og virksomheder kan opnå og tilbyde meningsfuldt arbejde.

      Der er den røde tråd i bogen, at forfatterne peger på forhold, der rækker ud over individet, som nødvendige for det meningsfulde arbejdsliv. Det kan være kollegialt fællesskab, samfundsnytte, anerkendelse, selve arbejdsopgaverne, tillid eller hensynet til næsten og miljøet. Det menings- og arbejdsbegreb, antologien indkredser fra forskellige sider, repræsenterer dermed et skift i forhold til de sidste årtiers store fokus på individuel selvudvikling og/eller økonomisk vækst gennem arbejdslivet. Mening er et bredere begreb: Det muliggør både selvudvikling og økonomisk vækst, men det rækker samtidig langt ud over individets selv og sætter ikke kun vækst og værdi lig med økonomisk vækst og værdi. Dermed er ideen om det meningsfulde arbejdsliv både et opgør med og en fortsættelse af de traditioner, lønarbejdet og arbejdslivet har udfoldet sig igennem de sidste 50 år.

      Antologien er dog ikke ukritisk over for sit eget positive budskab. Forfatterne argumenterer for, at det rummer mange spændende muligheder for individer, virksomheder og samfund at fremme det meningsfulde arbejdsliv, men flere af dem påpeger også, at det ikke er en vej uden faldgruber: Et meningsfuldt arbejde kræver omtanke fra både individer og virksomheder, hvis arbejdslivet ikke skal ende med at fylde hele livet og dermed føre til skrøbelige familieliv, sårbare identiteter og et svækket demokrati og civilsamfund, for at nævne et par af de farer, der peges på. Det meningsfulde arbejdsliv rummer altså ingen hurtige løsninger på problemer eller ufejlbarlige veje mod fremtiden, men er et spørgsmål om den rette balance. Den balance rummer muligheden for, at vi kan øge livskvalitet, velstand og velfærd under hensyn til den verden, vi er en del af. Mening har altså ikke bare rødder tilbage til vores ældste fortid, men også potentialet til at række langt ud i vores fremtid.

      Det er vigtigt at understrege, at denne antologi hverken er arbejdslivsforskning eller formidling af en sådan. Bogen er derimod en efterfølger til antologien Det meningsfulde liv, og som i forgængeren har en række forfattere med forskellig faglig baggrund forholdt sig til og reflekteret over et emne af eksistentiel vigtighed – denne gang mening og arbejdsliv. Det har de gjort med udgangspunkt i deres respektive fag. Bogens sigte er i højere grad eksistentielt end akademisk, og bogen henvender sig ikke til forskere i arbejdsliv, men til mennesker, som tænker over meningen med deres arbejdsliv. Håbet er, at bogen kan danne udgangspunkt for frugtbare tanker, dialoger og beslutninger hos disse mennesker.

      Tak til forlagsredaktør Carsten Fenger-Grøndahl for opfordringen til at lave denne efterfølger til Det meningsfulde liv (2003).

      Litteraturr

      Bains, G. m.fl.: Mening Inc. The blueprint for business success in the 21th century. Profile Books Ltd 2007.

      Eriksen, Cecilie (red.): Det meningsfulde liv. Aarhus Universitetsforlag 2003.

      Hvid, Helge: Det gode arbejde. Forlaget Fremad 1990.

      Kolind, Lars: Kolind kuren – fra bureaukrati til vækst. Jyllands-Postens Forlag 2007.

      Lindhardt, Jan: Arbejdets mening. I Etik, ansvar og værdier i den offentlige sektor – en debatbog. Juni 2000, Finansministeriet 2000.

      Lindhardt, Jan og Uhrskov, Anders: Fra Adam til robot. Arbejdet – historisk og aktuelt. Gyldendal 1997.

      Pedersen, Ulla Stilling: Skab mening i arbejdslivet. Jyllands-Posten 7.11.2007.

      Schultz, Karen: Eksistens i arbejdslivet – at skabe mening for virksomhed og medarbejder. Hans Reitzels Forlag 2004.

      Weber, Max: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Fremad 1972.

1 I bogen refererer ‘arbejde’ overvejende til lønarbejde. De fleste pointer vil dog også gælde ulønnet arbejde i frivillige organisationer, husarbejde m.m. ‘Arbejdsliv’ refererer til den del af et menneskes liv, der bruges på arbejde.

2 Følgende afsnit er baseret på Hvid (1990), Lindhardt (2000), Schultz (2004), Weber (1972), Eriksen (2003) og Lindhardt og Uhrskov (1997).