Digital dannelse. Jeppe Bundsgaard

som de fleste gerne omfavner som det vi skal udvikle hos børn og unge. Så der bliver man hurtigt enig.

      Men vi forstår ganske forskellige ting ved begrebet. Nogle mener at dannelse handler om at opføre sig velopdragent og behandle hinanden ordentligt. Andre mener det handler om at kende og forstå fortidens og nutidens store begivenheder, erkendelser, kunstværker og perioder. Andre igen mener at det mere handler om at have en bred og udfoldet forståelse af de historisk samfundsskabte betingelser og rammer for menneskelivet. Og om at kunne handle selvstændigt, engageret, demokratisk og etisk ansvarsbevidst i forhold til disse rammer. Jeg vil mene der er noget rigtigt i alle betydningerne.

      Digital dannelse handler derfor både om at kunne anvende og opføre sig ordentligt med teknologi, erkende teknologiens rolle i vores fælles liv, forholde sig til udfordringer og deltage engageret i at forstå og handle i forhold til de muligheder og udfordringer teknologier giver for os i vores fællesskaber, i vores samfund og som individer.

      Digital dannelse omfatter derfor blandt andet helt konkrete kompetencer til at anvende computer og andre digitale teknologier. Det handler om at kunne bruge teknologier til at få adgang til, tilegne sig og forholde sig til viden. Det handler om at kunne bruge teknologier til produktion af produkter og design af programmer og af meddelelser i skrift og andre repræsentationsformer.

      Det handler også om teknologiforståelse, altså at kunne analysere og reflektere over hvilken rolle teknologi spiller i forskellige aspekter af vores liv, og hvad teknologien kan føre med sig af mere eller mindre ønskede konsekvenser for vores individuelle og fælles liv og for vores samfund. Det handler om at kunne færdes dannet i sociale netværk, undgå at stille sig til skue og afsløre private oplysninger som kan misbruges, undlade mobning, afværge konflikter osv. Og det handler om at kunne bruge teknologi i fællesskabets tjeneste.

      Et område der er i en spændende udvikling, og som kan falde ind under området digital dannelse og diskuteres meget i relation til uddannelse i disse år, er knyttet til det der kaldes computational thinking. Det kan måske bedst oversættes med datalogisk tænkning. Tanken er at det er en væsentlig kompetence i vores tid at kunne forstå hvordan computere fungerer, og i et eller andet omfang selv være i stand til at styre og udvikle dem.

      Tag fx den frivillige forening Coding Pirates. Her mødes voksne og børn og arbejder legende med at finde på ideer til programmer og interaktive maskiner, som de udvikler med brug af visuelle programmeringsredskaber som Scratch, robotter som Mindstorms, elektronikmodulet Arduino, minicomputeren Raspberry Pi, 3D-printere og meget mere. Børnene udvikler spil og rollespil, de designer produkter og reale og virtuelle verdner, de retter fejl og re-designer, de prøver hinandens spil, og de leger med de figurer de har skabt. Derved udvikler de centrale aspekter af datalogisk tænkning.

      Datalogisk tænkning består kort sagt i at kunne forstå og gennemføre design af programmer i ordets bredeste betydning. Datalogisk tænkning spænder fra identifikation af udfordringer og opgaver der kan løses gennem automatisering, over afdækning af sammenhænge og identifikation af mulige løsninger, herunder afklaring af datastrukturer, til design af algoritmer og brugergrænseflade og til egentlig programmering af algoritmer samt ikke mindst fejlfinding og tilretning.

      Digital dannelse er med andre ord et udtryk for alt det der har med digitale teknologier at gøre, som vi ønsker at vores børn og unge lærer at håndtere. Og en stor del af det er skolens opgave.

      Hvad skal eleverne lære?

      Udfordringen er bare at skolen ikke kan tage sig af alt. Vi må vælge noget ud, og det skal gerne være det vigtigste. Det har altid været nødvendigt, men det er mere nødvendigt end nogensinde fordi der er så meget der er vigtigt at lære. Mit beskedne mål med denne bog er at give nogle bud på hvilke nye udfordringer vi har i et samfund hvor digitale teknologier fylder så meget i alle aspekter af vores liv. Og derigennem at give et indspark til den fælles diskussion om hvad skolen må påtage sig at arbejde med.

      Tre af de helt centrale spørgsmål handler om hvordan vi i dag tilegner os viden gennem at finde, vurdere og læse tekster, hvordan vi producerer viden og tekster, og hvordan vi kommunikerer med teknologier.

      Hvor tekster i skolen tidligere havde været forbi flere gatekeepers i form af forlagsredaktører, bibliotekarer og i sidste ende læreren før eleverne mødte dem, så skal eleverne i dag selv kunne finde frem til dem, vurdere deres anvendelighed, saglige kvalitet, vinkel, interesse og mål. Og de skal kunne forholde sig til alle de tekster der forsøger at informere, påvirke, manipulere, hjælpe og underholde dem i deres hverdag. Hvis ikke vi i skolen giver dem gode redskaber til dette, vil de være alt for lette ofre for andres interesser og mål.

      Tekster er ikke bare skrift. De består også af billeder, figurer og andre grafiske udtryksformer, og de er designet og layoutede med henblik på at nå deres modtager bedst muligt. Det var engang en højt udviklet faglighed, og er det stadig, men i dag er det hver mand og kvindes opgave selv at kunne designe og producere tekster. Fra fødselsdagsinvitationer over plakater til rapporter og videofilm. Det er ikke altid lige kønt at se på, selvom det er de mest professionelle programmer der er brugt. Det skal vores elever også lære.

      Vi kommunikerer stadig en hel masse ansigt-til-ansigt, heldigvis. Men vi har skabt en lang række nye måder at kommunikere på ved siden af ansigt-til-ansigt-mødet. Vi sender breve som vi altid har gjort, nu er de bare meget hurtigere fremme, men vi har også udviklet helt nye sociale, faglige og demokratiske omgangsformer, hvor vi følger med i hinandens liv, holdninger, job og indkøb, hvor vi diskuterer og deler familieliv og mere intime dele af vores liv, og vi er i kontakt med folk fra alle epoker af vores liv.

      Det er helt nyt for os, og vi har alverdens udfordringer med det. Vi kommer i konflikter og sårer hinanden, vi går over hinandens grænser og udstiller hinanden. Og vi vedligeholder venskaber og parforhold og skaber spændende nye relationer. Vi har alle meget at lære. Og vi må hjælpe vores børn og unge med at finde de smukke muligheder og undgå de værste faldgruber.