Germanske folk. Germanska folk. Indoeuropæisk migration. Indo-europeisk migration. Andrey Tikhomirov

spædbarhed sandsynligvis eksisterede selv i Cæsarens tid. Først og fremmest blev krigsfanger omdannet til slaver. Slaver blandt tyskerne modtog husdyr og jord, som de skulle bidrage med en del af høsten til ejerne. Slavebørn blev opdraget med de frie børn, og selvom slaverne ikke deltog i offentlige anliggender, var forskellen mellem dem og de frie langt mindre slående end i Rom. Stammeadel og stammeledere, der samlet omkring sig en retinue af krigslignende ungdom, spillede allerede en betydelig rolle, men den øverste beslutning i vigtige spørgsmål hørte stadig til nationalforsamlingen.

      I det andet århundrede og i begyndelsen af det tredje århundrede. Romerske købmænd begyndte at trænge ind i områder, der blev mere og mere fjernt fra imperiet. Den tyske stammeadel køber importerede redskaber, vin og smykker. Hun har brug for penge for at imødekomme nye behov og sælger kvæg, pelse og slaver til romerske købmænd. Efterhånden udsender de germanske stammer en livlig transithandel og transporterer romerske varer til Skandinavien, hvor der ifølge Tacitus var en stærk forening af germanske stammer og til de baltiske stater. I forbindelse med væksten i samhandelen blev navigationen udviklet og skibsbygning forbedret. Andet håndværk udviklede sig også – keramik, vævning, smykker, metallurgi. Tyske håndværkere selv skabte forresten våben og en så kompliceret tilknytning som kædepost. Tyske købmænd begyndte at eksportere ikke kun romerske varer, men også lokalt producerede varer nord og øst. På samme tid udvikles landbruget, de bedste racer af kvæg og især heste opdrages, hvilket i høj grad hævede vigtigheden af det tyske kavaleri. Alt dette førte gradvist til en ændring i arten af forholdet mellem tyskerne og imperiet.