(i ring om en gut, som danser)
Gjildt kast var det!
Han er spenstig i læggen!
(dansende)
Her her højt til loftet og vidt til væggen!
(smågredende, nærmer sig faderen, som står i samtale med et par andre, og trækker ham i trøjen)
Hun vil ikke, faer; hun er så kaut!
Hvad vil hun ikke?!
Hun har stængt sig inde.
Nå, så se du kan nøglen finde!
Jeg ved ikke vejen!
Du er et naut!
(Vender sig til de andre igjen. Brudgommen driver bortover tunet.)
(fra bagsiden af huset)
Jenter! Nu kommer der liv i tingen!
Peer Gynt er på gården!
(der nys er trådt til)
Hvem har bedt ham?
Ingen.
(til de andre)
Nej; vi lader, som vi aldri så ham.
(kommer livfuld og hed, standser midt for flokken og slår i hænderene)
Hvem er den sprækeste jente i ringen?
(til hvem han nærmer sig)
Ikke jeg.
(ligeså)
Ikke jeg.
Ja, jeg ikke heller.
(til den fjerde)
Så kom da du, før en bedre sig melder
(vender sig)
Har ikke tid.
(til en femte)
Så du!
(idet hun går)
Jeg skal hjem.
I kveld? Er du rent fra sans og samling?
(lidt efter, halvhøjt)
Peer; der går hun til dans med en gamling.
(vender sig raskt til en ældre mand)
Hvor er de ledige, du?
Find dem frem.
(Går fra ham.)
(Peer Gynt er med et bleven stille. Han skotter skult og sky mod flokken. Alle ser på ham, men ingen taler. Han nærmer sig andre klynger. Hvor han kommer bliver der taushed; fjerner han sig, smiler man og ser efter ham.)
Hvem har bedt ham?
(sagte)
Øjekast; sylhvasse tanker og smil.
Det gnisler, som sagbladet under en fil!
(Han stryger sig langs gærdet. SOLVEJG, med lille Helga ved hånden, kommer ind på tunet ifølge med forældrene.)
(til en anden i nærheden af Peer Gynt)
Se indflytterfolket.
De vesterfra?
Ja, de fra Hedalen.
Rigtig, ja!
(træder ivejen for de kommende, peger på SOLVEJG og spørger manden)
Får jeg danse med datteren din?
(stille)
Får så; men først må vi ind og hilse på folket i huset.
(De går ind.)
(til Peer Gynt, idet han byder drikke)
Er du kommen, skal du vel stikke på kruset?
(ser ufravendt efter de gående)
Tak; jeg skal danse. Jeg har ingen tørst.
(Køgenmesteren går fra ham. Peer Gynt ser mod huset og ler.)
Hvor lys! Nej, skulde du set en slig!
Skotted ned på skoen og det hvide sprede – !
Og så holdt hun i moderems skørteflig,
og bar en samlebog svøbt i et klæde – !
Jeg må se på den jenten.
(Vil ind i stuen.)
(kommer med flere derfra)
Peer, går du alt fra dansen?
Nej.
Men så stævner du galt!
(Tager ham i akslen for at vende ham.)
Lad mig slippe forbi!
Er du ræd for smeden
Jeg ræd?
Ja, du minds vel på Lunde forleden?
(Flokker ler og går ned på danseplassen.)
(i