2 Forekomsten af infektionssygdomme i fortiden. Det er lykkedes at udvinde DNA fra forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer (bakterier og parasitter, der forårsager tuberkulose, pest, spedalskhed, syfilis, malaria m.fl.) fra humant materiale. Især har tuberkulose været studeret. Bl.a. er det lykkedes at finde spor af DNA fra Mycobacterium tuberculosis (der fremkalder tuberkulose hos mennesket) fra ni engelske skeletter fra Middelalderen og fra ægyptiske mumier, der kan være op til 3.500 år gamle. Tuberkulose anses for oprindeligt at være overført fra kvæg til mennesker i forbindelse med udviklingen af husdyrhold i Mellemøsten for ca. 10.000 år siden; langt senere, i Renæssancen, blev sygdommen indført i Amerika af de europæiske opdagelsesrejsende. Men i 1994 lykkedes det at påvise DNA fra Mycobacterium tuberculosis i lungevæv fra en 1000-årig gammel mumie fra Peru. Dette resultat tyder således på, at tuberkulose fandtes i Amerika før Columbus. Det er blevet foreslået, at tuberkulosen i stedet kan være bragt til Amerika med vikingerne, der som bekendt landede i Vinland omkring år 1000.DNA fra Yersinea pestis, der fremkalder den frygtede pestsygdom, er blevet påvist hos en moder og et barn, der blev begravet i Bayern, Tyskland i det 6. århundrede e.v.t. De var ofre for den første verdensomspændende pestepidemi, hvorom der findes historiske optegnelser (se videre i kapitel 6).
3 Identifikation af afdøde i historisk tid. Se figur 1-11 om den sidste russiske tsar (Romanov-slægten).
4 Studiet af vore forfædre. Som eksempel kan undersøgelsen af en gammel europæer fra Yngre Stenalder, den meget omtalte tyrolske ismand (“Ötzi”) nævnes. Ötzi blev fundet højt oppe i Alperne ved Hauslabjoch i 1991. Her havde han ligget i en nu bortsmeltet gletsjer i flere tusinde år: En kulstof 14-datering viste en alder på mumien på ca. 5.200 år. Oprindeligt troede man, at han var blevet overrasket af dårligt vejr og frosset ihjel. Men en mere grundig undersøgelse afslørede en pilespids af flint i ryggen. Da fundet af Ötzi blev gjort, rejstes der mistanke om, at det kunne dreje sig om en forfalskning. Bl.a. mistænkte man ham for at være en mumie fra enten Ægypten eller Sydamerika. Men undersøgelse af mtDNA fra Ötzi og tre andre stenaldermennesker (6.000-14.000 år gamle) viste nukleotidsekvenser, der var typiske for central- og nordeuropæere, nulevende som fortidige. Det lykkedes også at udvinde DNA fra tarmindholdet, hvilket dokumenterede, at Ötzis sidste måltid bl.a. omfattede kød fra ibex og rådyr og sandsynligvis også kornprodukter.
I 1997 lykkedes det at udvinde små mængder, stærkt fragmenteret mtDNA fra en neandertalknogle (faktisk tilhørende det oprindelige fund fra Neanderdalen i 1856); efterfølgende PCR-opformering gjorde det muligt at sammenligne det udvundne neandertal-DNA med de tilsvarende sekvenser fra nutidige mennesker. Analyserne antydede bl.a., at de to udviklingslinjer, der førte frem til henholdsvis neandertalerne og det moderne menneske, adskiltes for mere end 500.000 år siden, og de taler derfor imod en tidligere udbredt opfattelse af neandertaleren som den umiddelbare forfader til det moderne menneske (se videre i kapitel 4).
1 alleler er forskellige udgaver af samme gen – i aktuelle tilfælde alleler med forskellige antal STR’er, se videre i kapitel 2
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.