Konge, kirke og samfund. Группа авторов. Читать онлайн. Newlib. NEWLIB.NET

Автор: Группа авторов
Издательство: Ingram
Серия:
Жанр произведения: Историческая литература
Год издания: 0
isbn: 9788771246117
Скачать книгу
eller adkomstbreve. Omvendt er de eneste sikre mangler i skattelisten tre gårde i Salling, der forekommer både i jordebogen fra 1584 og adkomstbreve før 1524 og derfor må have været i klostrets eje 1524.

      Eksemplet Mariager må opfattes sådan, at skattelisten faktisk var godt, om ikke komplet dækkende for dette klosters vedkommende, ligesom vi har set det for kron- og kapitelsgodsets vedkommende. Formentlig giver skattelisten et mere dækkende billede end det, man ville kunne konstruere ved at sammenstille jordebog, efterreformatoriske skøder og førreformatoriske adkomstbreve.

      Alt i alt kan vi opsummere konklusionen vedrørende skattelistens dækning af kirkegodset i tre dele. For det første mangler visse institutioner helt eller næsten helt. For bispegodsets, det derunder liggende sognekirkegods’ og Asmild klosters gods’ vedkommende er det forklaret ved, at der blev betalt samlet skat for alt dette gods for sig. Manglerne indskrænker sig derefter stort set til Dueholms betydelige tilliggende i Salling. For det andet har de summariske angivelser af gårdtal vist sig upålidelige. For Ørslev og Grinderslev klostres vedkommende var de alt for lave, for kapitelsgodset på Furs mere overraskende for høje – eller rettere omfatter tallet her formentlig også nogle fiskerhuse. Men for det tredje synes de specificerede lister over enkelte bønder at være stort set pålidelige og dækkende, hvor de findes. For både kapitlets og for en række klostres vedkommende (specielt vigtige er Mariager, St. Hans og Stubber) må skattelistens oplysninger faktisk anses for bedre, end hvad man ville kunne nå frem til ved at måtte sammenstykke meget senere jordebøger med middelalderlige adkomstbreve. Hvor disse kilder stemmer overens, er det let nok at bygge på dem, men i de tilfælde, hvor det ikke er tilfældet, ville det være svært at afgøre, hvilken side man skulle hælde sit hoved til. Det kan skattelisten i høj grad svare på.

       Gårdsæder og ugedagsmænd

      Der er langt færre supplerende kilder angående adelsgodset end vedrørende kron- og kirkegodset. Det skyldes dels, at de adelige arkiver er langt dårligere bevaret end de statslige (herunder de tidligere kirkelige institutioners), dels at man for adelsgodsets vedkommende ikke på samme måde kan bruge kilder, der er væsentligt adskilt i tid, da arvedelinger, køb og salg gjorde adelsgodset langt mere labilt end kirke- og krongodset. For adelsgodsets vedkommende er skattelisten derfor meget vigtig. For enkelte adelspersoners vedkommende findes der dog et sammenligningsgrundlag i form af forskellige skøder og jordebøger. Hvor de findes, er de brugt. Resultaterne svarer til dem, vi har fundet for kron-, kapitels- og klostergodset: Der er generelt god, om end ikke total overensstemmelse.