Som dig selv. Svend Andersen

må betyde blandt de troende. Ved siden af betoningen af forskellene mellem mennesker finder vi altså hos Paulus det motiv, at på grund af fællesskabet om den samme frelser hersker der en fundamental lighed mellem de kristne.

      Men grundlæggende skal Paulus’ formaninger forstås som opfordringer til konkret at virkeliggøre den næstekærlighed, mennesker drives til som konsekvens af troen på Guds frelseshandling i Kristus. Som antydet virker det, som om Paulus i første række tænker på menigheden som næstekærlighedens virkefelt.

      Sammenfattende om bibelsk etik

      Afslutningsvist vil vi i yderste korthed vende tilbage til spørgsmålet, om der kan siges at være et gennemgående træk i bibelsk etik, når vi betragter udviklingen fra GT til Paulus. Hos Paulus findes et meget omdiskuteret stil- og tankemotiv, den såkaldte sammenhæng mellem indikativ og imperativ. Deri ligger, at Paulus mange steder skifter fra en konstatering (som f.eks. »Kristus har befriet os«) til en opfordring af samme indhold (»Så lad os da være frie!«). Dette motiv kan man tolke som udtryk for sammenhængen mellem Guds frelseshandling og den nye mulighed for menneskelig handlen, som dermed foreligger.

      Dette indikativ-imperativ motiv hos Paulus kan man se som en variation over, hvad man godt kunne kalde et gennemgående motiv i bibelsk etik: Den yderste grund for den normativitet, der præger menneskers handlinger (for kravet til mennesker), er Guds frelsende handlen i historien. Men der findes i de bibelske skrifter forskellige opfattelser af, hvad den frelsende handling er:

      – I GT er den frelsende handling primært knyttet til folket Israels konkrete historie.

      – Hos de synoptiske evangeliers Jesus ligger Guds frelsende handling i hans riges allerede-nærhed.

      – Hos Paulus er Guds frelseshandling knyttet til Kristusbegivenheden.

      ETISKE GRUNDBEGREBER

      • ETISK SUBJEKT: mennesket i et personligt forhold til Gud, afhængigt af hans frelse

      • LOV: Guds vilje for menneskelig handlen; i GT formuleret som en række konkrete forskrifter

      • NÆSTEKÆRLIGHED: i GT behandlingen af landsmanden som ligestillet; i Jesu forkyndelse godgørenhed mod enhver; hos Paulus primært solidaritet i menigheden

      • RETFÆRDIGHED: menneskets handlen i overensstemmelse med Guds vilje; upartisk håndhævelse af retten

      • NATURLIG LOV: hos Paulus den almene viden om Guds vilje, begrundet i skabtheden

      LITTERATUR TIL KAPITEL 3

      GENERELT OM BIBELSK ETIK

      Gerhardsson, B. (1996): »Med hela ditt hjärta. Om Bibelns ethos. Nyutgåva med tillägg. Lund.

      Hallbäk, G. Jensen, H.J.L. (udg.) (2003): Gads bibelleksikon, København.

      Meeks, W. (1987): The Moral World of the First Christians. London.

      Nissen, J. (2003): Bibel og etik. Konkrete og principielle problemstillinger. Århus.

      Rogerson, J.W., Davies, M. & Caroll R., M.D. (eds.) (1995): The Bible in Ethics. The Second Sheffield Colloquium. Sheffield.

      DET GAMLE TESTAMENTEs

      Dorff, E.N. & Newmann, L. E. (eds.)(1995): Contemporary Jewish Ethics and Morality. A Reader. New York, Oxford.

      Fohrer, G. (1985): Glaube und Leben im Judentum. Heidelberg, Wies-baden.

      Jensen, H.J.L. (2000): Den fortærende ild. Strukturelle analyser af narrative og rituelle tekster i Det Gamle Testamente. Århus.

      Mogensen, B. (1983): Israelitiske leveregler og deres begrundelse. København.

      Pedersen, J. (1958): Israel, I-II. Sjæleliv og samfundsliv. København.

      Rosendal, B. (red.)(1989): Studier i Jesajabogen. Århus.

      Soete, A. (1987): Ethos der Rettung – Ethos der Gerechtigkeit. Studien zur Struktur von Normbegründung und Urteilsfindung im Alten Testament und ihrer Relevanz für die ethische Diskussion der Gegenwart. Würzburg.

      van Oyen, H. (1967): Ethik des Alten Testaments (= Geschichte der

      Ethik, red. af H. van Oyen & H.Reiner). Gütersloh.

      Zimmerli, W. (1978): Grundriss der alttestamentlichen Theologie. Stuttgart.

      DET NYE TESTAMENTE

      Bultmann, R. (1965): Theologie des neuen Testaments. Tübingen.

      Conzelmann, H. (1968): Gundriss der Theologie des Neuen Testaments.

      München.

      Hays, R.B. (1997) The Moral Vision of the New Testament. Edinburgh.

      Nissen, J. (1985): Budskab og konsekvens. Etiske grundholdninger og konkret

      praksis hos Jesus og de første kristne. Århus.

      Sanders, J.T. (1986): Ethics in the New Testament. Change and Development. London.

      Schnackenburg, R. (1986, 1988): Die sittliche Botschaft des neuen Testa-

      ments I, II. Freiburg.

      Schrage, W. (1982): Ethik des neuen Testaments. Göttingen.