Det graa hus. Bang Herman

gaar det dine Sønner?

      Fru Urne tog sig om Hovedet som for at samle sine Tanker:

      – Ja, Du véd jo, at Christian vil ikke være Officer.

      – Naa, er det nu opgivet?

      – Ja, han vil ikke…

      – Hm, hvad vil han saa?

      Fru Urne sagde:

      – Han vil være Ingeniør.

      – Ja, saa, sagde Hans Excellence:

      – Hvad skal en Mekaniker her i Landet? Her løber vi ad de Landeveje, der er.

      Fru Urne sagde og saá ikke paa ham:

      – Han siger, Verden er stor.

      Der blev stille. Uret inde i den forreste Stue dikkede med en underlig Lyd som var hvert Minut noget, der brast:

      – Og jeg synes…at…at det er saa svært…at det er, som om, som om vi alle forraadte… det, han døde for.

      – Hvad for no’et? spurgte han.

      – Landet, sagde hun (hun vilde sige Fædrelandet, men det blev kun til “Landet”).

      – Fædrelandet? sagde Hans Excellence:

      – Det forraades hver Dag og lever af Resterne. Hver sørger for sit og Fædrelandet kan tage hvad der bliver tilovers.

      – Han – og han løftede Haanden mod den døde Generalstabsofficers Billede – døde heller ikke for Fædrelandet, men for sin Tro, som han havde mistet…