»… Aarhus Universitetsforlags utroligt vellykkede serie«
Søren Schauser, Berlingske
TÆNKEPAUSER 1-48
FRIHED af Hans-Jørgen Schanz
NETVÆRK af Jens Mogens Olesen
MONSTRE af Mathias Clasen
TILLID af Gert Tinggaard Svendsen
LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen
FJENDSKAB af Mikkel Thorup
FOLK af Ove Korsgaard
DANMARK af Hans Hauge
NATUR af Rasmus Ejrnæs
VREDE af Thomas Nielsen
MYRER af Hans Joachim Offenberg
POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop
KROPPEN af Verner Møller
KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus
ERINDRING af Dorthe Berntsen
HÅB af Bertel Nygaard
TID af Ulrik Uggerhøj
SANDHED af Helge Kragh
MENNESKET af Ole Høiris
MAGI af Jesper Sørensen
LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen
TERROR af Carsten Bagge Laustsen
LITTERATUR af Dan Ringgaard
ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig
FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard
LYKKE af Christian Bjørnskov
UNIVERSET af Steen Hannestad
SPØRGSMÅL af Pia Lauritzen
GUD af Svend Andersen
SEX af Ditte Trolle
NYDELSE af Rasmus Ugilt
KORRUPTION af Mette Frisk Jensen
POLITIK af Michael Bang Petersen
TRO af Peter Lodberg
HJERNEN af Leif Østergaard
HJERTET af Diana M. Røpcke
VILJE af Søren R. Fauth
SPROG af Mikkel Wallentin
OVERVÅGNING af Anders Albrechtslund
SMAG af Susanne Højlund
TORTUR af Morten Dige
TEKNOLOGI af Kasper Hedegård Schiølin
EUROPA af Jørgen Møller
GAVEN af Anders Klostergaard Petersen
ALDER af Suresh Rattan
VIDEN af Kristian Hvidtfelt Nielsen
TAL af Henrik Kragh Sørensen
DEMOKRATI af Svend-Erik Skaaning
HENRIK KRAGH SØRENSEN
tæn
ke
pau
se
r
OMRINGET AF TAL
SVARET ER ALTID 42
Tænk på et tal. Et helt tal, som er større end 0. Læg nu 4 til dit tal, og gang resultatet med 3. Gang det med 2 og så med 3 igen. Tag nu tværsummen af resultatet, det vil sige, læg resultatets cifre sammen. Hvis denne tværsum har mere end et enkelt ciffer, så tag tværsummen af tværsummen – og bliv ved med det, indtil du kun har et enkelt ciffer tilbage. Gang så resultatet med 4, og læg 6 til. Hvis du har regnet rigtigt, tænker du på tallet 42.
Det kan godt være, at det er længe siden, at du har regnet i hovedet, og det kan også godt være, at det ikke er let at følge skriftlige anvisninger på denne måde. Men det, jeg bad dig om, var at følge en opskrift på en udregning – en algoritme – ud fra dit eget udgangspunkt.
Jeg lagde op til, at du skulle arbejde og jonglere med tal: lægge dem sammen, gange dem med hinanden og tage tværsummen af dem. Nogle af trinene kunne du sikkert foretage i hovedet, andre måtte du måske ty til et stykke papir for at holde styr på.
Hvis du for eksempel tænkte på tallet 7, må du have noteret 7, 11, 33, 66, 198, 18, 9, 36 og 42. Og måske blev du såre forundret over, at jeg vidste, hvilket tal du endte med at tænke på.
Mit lille eksempel viser, at vi kan tale om tal, regne med dem, tænke over dem, men også indimellem forundres over dem. Samtidig har vi også et sprog til at tale om tal: Tallene har navne, og vi matematikere taler om operationer på tal og algoritmer som opskrifter.
Nogle gange har vi også tilbøjelighed til at tilskrive tal en helt særlig mening. Det gør for eksempel hovedpersonen Arthur Dent i den engelske forfatter Douglas Adams’ kultværk The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy fra 1979: Dent er den sidste overlevende, efter at de onde rumvæsener vogonerne har sprængt jorden i luften, og på sin rejse rundt i universet erfarer Dent sidenhen, at svaret på alting, på livets mening og universets begyndelse er et tal, nemlig 42.
Romanen, som Adams spøjst introducerede som en ”trilogi i fem dele”, har lige siden udgivelsen betaget utallige fans, og mange af dem har forsøgt sig med mange forskellige forklaringer på, hvorfor Adams tillagde lige netop tallet 42 denne mystiske aura. For kan det virkelig være tilfældigt, at prins Albert, som var gift med den engelske dronning Victoria, døde, da han var 42 år gammel, og at de havde 42 børnebørn, og at deres oldebarn Edward den 8. abdicerede i en alder af 42. Eller er der noget med det der tal?
Umiddelbart før sin død i 2001 punkterede Adams dog alle talnørdernes spekulationer: Det var bare for sjov. Han ville afdække vores absurde tendens til at søge mening i alle mulige tilfældigheder ved at henvise til et helt almindeligt tal, og han tænkte: 42 passer helt perfekt, hverken for stort eller kompliceret et tal.
Omvendt kan du jo forsøge at forestille dig en dag helt uden tal. Hvor svært kan det være? Dit liv og din hverdag afhænger vel ikke af tal? Men jo, det gør den faktisk, min gør i hvert fald.
Den første mandag i april 2016 var en dejlig forårsdag, og jeg var på vej ind til Strøget i Aarhus. Bus 4A var godt proppet, med blandt andet en tvillingebarnevogn, ni unge mænd og kvinder, cirka et dusin pensionister, 19 børnehavebørn og mindst en talnørd stående i midtergangen. Jeg steg af bussen på Vesterbro Torv, satte mig ind på min stamcafé i Vestergade 52 og bestilte en americano til 34 kroner, mens jeg betragtede gadens liv, indtil jeg havde aftalt at mødes med nogle venner klokken 17. Udenfor passerede børnehaven fra bussen forbi, og jeg noterede, at børnene pænt fulgtes ad to og to, på nær en, som holdt pædagogen i hånden.
Det var bare en helt tilfældig dag, men alligevel var den fyldt med både vigtige og knap så vigtige tal. Hvilken katastrofe kunne det for eksempel ikke